Klokken 21 dansk tid mandag aften løber Iran og Nigeria på banen til deres første opgør under VM. Det er to af de hold, der ikke forventes så meget af, så der kan man næsten kun overraske positivt. Det er til gengæld også de positive overraskelser, man husker mest, når slutrunden er ovre, så måske bliver et af de to hold "The team to remember"?
Tager man et kig på iranerne og deres liste af spillere, så er der nok ikke mange danskere, der nikker genkendende til nogle af dem. Det skyldes, at langt de fleste kommer fra den hjemlige iranske liga, og der er ikke mange, der har spillet i de store ligaer. Hvis man er rigtig meget inde i spansk fodbold, så kan man måske genkende Masoud Shojaei eller anfører Javad Nekounam, som begge har spillet i Osasuna for et par år tilbage. Derudover er det endda meget tyndt med profiler på det iranske landshold.
Irans fordel består i, at det er et sammenspillet mandskab, man stiller med, da rigtig mange kommer fra mesterholdet Esteghlal, og dermed bør der ikke opstå så mange interne forvirringer, som man ofte ser på landshold.
Iran har deltaget ved 3 slutrunder tidligere og er endnu aldrig gået videre. Det ligner heller ikke en 1/8-delsfinale for iranerne i år, men kampene skal spilles først. Nigeria er ikke ved fordums styrke og skal man hente points, så er mandagens opgør et godt sted at starte. Det bliver ikke lettere mod Bosnien-Hercegovina og Argentina.
Irans kvalifikationsturnering gik ikke så smertefrit som håbet. Man kiksede totalt og tabte til både Libanon og Usbekistan og pludselig var der et uventet pres på iranerne. I de sidste to kampe skulle man derfor hente 4 points mod henholdsvis Qatar ude og Sydkorea. De to hold var væsentligt sværere end de to, man havde dummet sig mod, men Iran hev sig op ved hårrødderne og vandt begge, og så er blamagerne mod Libanon og Usbekistan lykkeligt glemt.
Nigeria er et hold, som mange danskere betragter som rigtige gode. Det gør de også selv, især på baggrund af deres resultater i 90'erne, hvor 1/8 dels-finalen i begge tilfælde dog blev endestationen. Italien gjorde det af med Nigeria i 1994 og i 1998 stod Danmark for en kæmpe overraskelse, da Nigeria blev sendt hjem med et 4-1 nederlag. I alt har Nigeria været med til VM 4 gange, men lige siden nederlaget til Danmark, så er det gået ned af bakke. Om det kan tilskrives danskerne er måske tvivlsomt, men lad os alligevel gense sidste gang, Danmark gjorde det godt ved VM og blev endestationen for Nigeria's Super Eagle-generation:
I år klarede Nigeria sig legende let igennem kvalifikationsturneringen, men kigger man på modstanderne: Malawi, Namibia, Kenya og Etiopien, så var der nok en grund til det. Det er muligvis den letteste vej til dette års VM for noget hold.
Nigeria har ikke de samme profiler som for 15-20 år siden, men der kan stadig findes europæiske fuldtidsprofessionelle på det afrikanske mandskab. John Obi Mikel fra Chelsea, Emmanuel Emenike fra Fenerbahce, Shola Ameobi fra Newcastle og Victor Moses tidligere fra Chelsea er eksempler herpå. Det er et relativt anonymt nigeriansk mandskab, der kommer til Brasilien i år, og skal man have forhåbninger om at slippe igennem gruppespillet, så er man pisket til at hente 3 points mod det endnu mere anonyme iranske hold.
Aftenens kamp vil måske ikke blive fulgt med så stor interesse i de danske hjem, men dem, der ser den og vil spille på den, skal gøre sig nogle overvejelser:
- Er Nigeria i nærheden af fordum tids styrke eller snyder historien os?
- Kan man nævne én eneste spiller på det iranske landshold?
- Kommer det her til at have betydning for resten af slutrunden eller er det kampen om 3.pladsen i gruppe F?
Som alle andre kampe ved VM, så skal det nok blive topunderholdning. Så længe man tager det for hvad det er, og ikke håber at finde den senere vinder iblandt de to mandskaber. Det ville være en større overraskelse end Danmark i EM '92.
Jeg synes du udelukker nogle vigtige fakta i analysen.
Nigeria er muligvis langt fra fortidens storhed, MEN, de er altså forsvarende African Cup of Nations mestre, og slog blandt andet Drogba og co. fra Elfenbenskysten allerede i kvarten, 4-1 over Mali i semi og 1-0 over Burkino Faso i finalen. Desuden leverede de en meget godkendt indsats ved Confererations Cup sidste år, hvor de tabte kampen om 2. pladsen mod Uruguay med 2-1, men ganske ufortjent. Nigeria var overlegne i både spil og chancer.
Iran befinder sig i en kaotisk tid, men muligvis med det bedste landshold nogensinde, og uden tvivl med den mest kendte træner nogensinde. Carlos Querioz, tidligere Real Madrid-, Manchester United- og Portugal-træner har gjort noget ingen andre Iranske trænere tidligere har gjort - nemlig udtaget spillere med dobbelt statsborgerskab. Truppen er bredere, truppen har mere kvalitet og det er angiveligt et hold med meget speed, som kender hinanden.
Jeg tror på et af disse to hold følger Argentina videre, og glæder mig i øvrigt til kampen.
Det er netop det, jeg håbede, at artiklerne kunne lægge op til. At folk kommer med deres mening og synsvinkel på de forskellige hold/kampe.
Min intro til kampene er på ingen måde et alvidende orakel, men snarere et debatoplæg. Jeg er rigtig glad for at høre, når andre byder ind med relevante oplysninger og tager stilling til spørgsmålene og de ting, der er værd at overveje før et opgør.
Jeg synes dog det var væsentlige punkter lige at tage med. Havde jeg ikke selv læst om det, var jeg nok røget på den klassiske Argentina/Bosnien videre fra gruppen. Faktisk var jeg ved at stikke ud på 0 point til Iran, men jeg tror helt seriøst de har fine chancer. Nuvel, jeg så også Cameroun som spændende, de skuffede mig og alle andre fælt, ligesom Uruguay :-) Mit drømmescenarie for 1. runde i den kamp er Bosnien til at tabe stort, og det bedst spillende hold til at vinde mellem Nigeria og Iran. Glæder mig til at se den kamp, og hvad det er for nogle nye bekendtskaber vi får.
Du skal da endelig komme med væsentlige punkter, når jeg overser dem. Med 32 hold, så overser jeg helt sikkert en masse.
Men nu er det jo også for hyggens skyld og for at give kampene et ekstra pift, så jeg håber, at folk ikke tager mine oplæg for mere end de er - nemlig underholdning :)
nigeria har mange gode og hurtige spillere, hvis de virkelig er motiverede burde de kunne score nogle kasser, især hvis de får hurtigt mål og iran skal lokkes lidt frem, vil de være giftige på omstillingerne
ja, men mener mere om de vil presse på fra start og om de vil køre på hvis de kommer foran, tror det bliver lidt målscorerspil, og nigeria til at score 3,4,5, kasser, og ellers venter jeg og ser hvordan kampen starter, kender ikk så meget til iran, men har en del systemspil hvor jeg har nigeria, og der var de oppe i 2.26, og de er faldet meget, så kunne jo se ud som nigeria er godt inde, men ja de burde score en del mål nu hvor bosnien kun tabte med en til argentina da det nemt kan komme an på målscoren mellem dem og bosnien om at få 2. pladsen
derfor de skulle få et hurtigt mål, forstår stadig ikk ehelt hvis han fløjter for frispark på den de scorer på, det er jo målmanden der brager ud i mikel der hopper lige op uden fokus på målmanden
de er så taktisk dumme afrikanske hold tit, altså de spiller med 4 forsvarer og 3 def midt der bare går i vejen for hinadnen, og så losser de lange bolde efte rverdens mindste mand musa.
Jeg skulle vist have holdt mig til det, jeg lagde op til i spørgsmålene... At det her vist bare var kampen om tredjepladsen og ikke var en kamp, der fik nogen betydning for slutrunden overhovedet...
Det var godt nok en seriøs økonomisk mavepuster, at jeg pludseligt fik et andet indfald :(