God dag PN
Jeg købte en ny opvaskemaskine i Elgiganten, og valgte at få den monteret, hvilket jeg betalte dem for.
Der dukkede to spader op, og de fik med megen besvær løst opgaven - troede jeg.
Efter første tur med maskinen, kunne vi konstatere, at der var vand under vasken. Vandtilførslen var ikke monteret ordentligt - den var meget tydeligt sat skævt på. Vi fik dem ud igen, og de kunne konkludere, at det ikke var monteret korrekt. De var ret sure…Elsker at de skal evaluere sig selv.
De om-monterede, og garanterede at nu var alt godt. Det stolede jeg så på. Vi har brugt maskinen i et stykke tid nu, og jeg opdagede ved rengøring under vasken, det I ser på videoen.
Jeg kan konstatere at der er løbet en del vand ned i køkkenskabene og har ødelagt træet. Jeg tænker at det er mere omfattende, og vil ikke til at brække skabe og bordplade op, for at se omfanget.
Hvad er mit play her?
Det åbenlyse er at de naturligvis skal komme og montere det igen, men hvad med køkkenskabene? Hvem bør stå med ansvaret for at vurdere det, og evt. udbedring af skaderne.
Håber nogen kan give et kvalificeret bud.