Webdesign og -udvikling

#1| 0

Jeg søger en person, der har...

* ... erfaring med webdesign
* ... erfaring med webudvikling (PHP, SQL)
* ... tid i overskud
* ... lyst til at deltage i udviklingen af et ikke-pokerrelateret website
* ... bopæl i København(sområdet)

Send mig en PM, hvis det kunne have interesse...

Blomme

12-03-2007 19:37 #2| 0

Porno?

12-03-2007 19:41 #3| 0
OP

ingen sex :)

12-03-2007 22:15 #4| 0
OP

Bump...

12-03-2007 22:24 #5| 0

Prøv www.eksperten.dk

>* ... lyst til at deltage
Den gode gamle - du arbejder din røv ud af bukserne for 0kr i timen ;-)

12-03-2007 22:28 #6| 0
OP

@JanEmil

Det må jeg sige ja til :)
Når det er sagt, så er det selvfølgelig mod en lige andel i projektet, hvis man skulle være så heldig, at det begyndte at kaste noget af sig på et tidspunkt...

Grunden, til jeg spørger her, er, at jeg foretrækker at starte et eventuelt samarbejde med een, jeg kender i forvejen, eller i hvert fald har en eller anden form for relation til. Det er der større chance for at finde herinde end på eksperten, om end der nok er flere hajer til webdesign og -udvikling på eksperten end her :)

Blomme

12-03-2007 22:38 #7| 0

Smid dit oplæg, så kommer vi/jeg da gerne med kritik.

12-03-2007 23:11 #8| 0

Jeg søger en person, der...

* ... har en stor sort varevogn
* ... har erfaring med tømning af store/mellemstore lokaler på tid
* ... har koldt vand i blodet under pres
* ... har kendskab til skydevåben
* ... ser godt ud i elefanthue

Send mig en PM, hvis det kunne have interesse.

Jeg fortæller HELLER ikke hvad det drejer sig om, ligesom du ikke får en øre for samarbejdet, men dog en andel, hvis det kaster noget af sig!

/ArokuSaki
(ironi kan være anvendt i ovenstående)

12-03-2007 23:32 #9| 0
OP

@JanEmil

Har ikke sådan umiddelbart tænkt mig at poste et oplæg offentligt :) Er mere interesseret i at finde ud af, om andre har tanker i den retning... Derfor jeg spurgte om PM :) I så fald kan vi selvfølgelig diskutere oplægget...

@ArokuSaki
PM sendt ;)

12-03-2007 23:35 #10| 0

>Har ikke sådan umiddelbart tænkt mig at poste et oplæg offentligt :)
Kan din ide ikke tåle det skal du nok ikke regne med at få succes via internettet.

12-03-2007 23:51 #11| 0

Alright Blomme, vi ses på grillen 10 minutter før.

For lige at bidrage med lidt konstruktiv input, nu jeg allerede har deltaget, vil jeg erklære mig delvist enig med JanEmil. Jeg vil ikke dødsdømme idéen, men det er måske en smule naivt at tro, at folk vil dedikere sig i en sådan arbejdsmængde uden at få betaling eller et nys om, hvad det i det hele taget drejer sig om.

Men held og lykke... hvis ikke det er et lyssky og amoralsk foretagende ;)

/ArokuSaki

13-03-2007 00:08 #12| 0
OP

@JanEmil

Venligst uddyb...


@ArokuSaki
Det er selvfølgelig heller ikke det, jeg tror. Det ville, som du selv skriver, være ufatteligt naivt. Jeg er på udkig efter en person, der, som jeg selv, har en naturlig interesse for at være med til at skabe og drive et projekt på Internettet - og derudover også har de evner, jeg efterspørger. Jeg vil selvfølgelig drøfte idéen med eventuelle interesserede (i privat forum), men ønsker ikke at offentliggøre idéen på et offentligt forum.

Blomme

13-03-2007 00:17 #13| 0

Den er jeg med på, men det kan jo være alt fra online bomuldsplukning til let ristning af katte over sagte ild til videresalg. Min pointe er, at det er svært for folk at vise interesse for en idé de ikke aner, hvad drejer sig om. Et lille hint ville jo give lidt mere kød til din jobansøgnings-agtige indgangsvinkel - ellers virker det lidt små-skummelt á la telemarketing-opslag og deslignende.

Blot sådan jeg ser det, i hvert fald.

/ArokuSaki

13-03-2007 00:22 #14| 0
OP

true... Jeg forstår godt hvad du mener... Det er derfor jeg prøver at koge den ned til, at det skal være een med en helt grundlæggende interesse for at skabe og drive et Internetsite, der måske bare ikke lige selv har den oplagte idé... Den må vi så diskutere, hvis interessen er der...

Jeg er ikke så glad for at smide idéen til offentlig diskussion :s

Blomme

13-03-2007 00:26 #15| 0

Det kan jeg også godt forstå. Hvis du nu sidder med den nye isterningepose er det jo nok en ret fornuftig idé at holde den tæt til kroppen. Jeg ved bare ikke om du får "ansøgere" på baggrund af det du indledte med... og vi har jo nok desværre ikke hjulpet meget, sorry :)

/ArokuSaki

13-03-2007 16:59 #16| 0

det samme som de andre

På amino.dk spørger iværksættere hinanden om råd. Gang på gang er der nogen der træder ind med sådan en lidt "jeg har brug for noget hjælp til noget jeg ikke liiiige kan sige hvad er - for det er så super over hemmeligt.. og genialt, at der selvfølgelig er nogen der bøffer idéen lige med det samme"... Hver gang får de sablen som du gjorde her.

I en poll om hvor mange der kendte til nogle iværksættere der enten nu, eller med tidligere projekter havde skudt sig selv i foden ved at være konkret i fremlæggelsen af deres idé... var der ingen der kunne berette om noget. En enkelt vandrehistorie kunne det nok blive til, men hellere ikke mere.

Så odds er 1:10.000 på at du hæmmer dit projekt ved at være konkret. Odds er 1:1.00001 på at du hæmmer projektet ved at have den hemmelighedsfulde tilgang.

Skriv at du vil lave en portal til det og det..
Eller skriv du vil lave en applikation der kan det og det.
Tilføj at din idé har et twist som separerer dit endelige produkt fra det eksisterende marked. Det er "twisten" du venter med at fortælle!
For du har vel en twist?

13-03-2007 17:16 #17| 0

Jeg kan da godt lufte min geniale ide så... Jeg har tænkt på at lave et kommunikationsprogram til internettet, hvor man kan ringe sammen. Tror jeg vil kalde det Zkype... aner dog ikke om der er penge i det.

13-03-2007 17:27 #18| 0
OP

@redsox

Nu var det ikke for at få konstruktiv kritik af idéen, jeg skrev herinde... Det passer mig faktisk fint ikke at fortælle om idéen, da jeg eventuelt ønsker at samarbejde med én, der grundlæggende brænder for at være med til at udvikle en idé og skabe et webprojekt. De, der eventuelt har det sådan, kan nok godt klare at sende en PM til mig, så vi eventuelt kan diskutere idéen i privat fora. Jeg forventer jo på ingen måde, at nogen lægger noget som helst arbejde i noget, de ikke ved hvad er. Derfor skal der selvfølgelig være rene linjer om idéen mm. fra starten, men det er ikke et argument for, at jeg skulle beskrive idéen offentligt her. Og ej heller er det et argument, at ingen på amino.dk har kunnet berette om historier om stjålne idéer.

Jeg er slet ikke enige i dine "odds". De, der har den brændende interesse, og tid til overs, jeg ønsker, skulle nok blive så nysgerrige, at de ønskede at høre mere og sendte en PM - mere skal der ikke til.

Jeg forstår godt, at man bliver nysgerrig, når jeg laver et sådant indlæg som dette, men det er altså ikke grund nok til, at jeg begynder at beskrive idéen her, når det nu ikke er kritik af selve idéen, jeg er ude efter.

Blomme

13-03-2007 17:37 #19| 0

PM sendt

13-03-2007 19:47 #20| 0

@blomme

njåeeaaeeeh vi er vist enige.. du traf et valg.. cool nok

Jeg tror ikke jeg formåede...
at få mit indlæg til...
at give udtryk for...
at være en hjælp til...
at du kunne få flere PM's

Svagheden ved det skrevne medie.
Læs mit indlæg igen med overskriften "Hvis du ikke får nogle henvendelser, så..."

Men hvis du får PMs er det allgood.
held og lykke

PM mig, hvis du overvejer outsource til Indien... og det skal ikke være webdesign, for det kan de ikke.
Dvs applikationer m.m.
Opgaver skal gerne være i en budgetklasse +20k danske kroner for at det er relevant at sende den derned.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar