Har lige en tur til Vegas og Hawaii og Vegas giver sig selv, men er der nogle der har været på Hawaii og kan give et par råd til nogle fede oplevelser - frøkenen skal med til Hawaii, så tænker ikke lige i stripklubber mv. :-)
What to do on Hawaii
sol??????
he he ja ja, men er ikke lige typen der gider ligge på stranden 8 dage i streg, der må vel være noget fedt man kan komme ud og se.
Hav ikke for høje forventninger til Hawaii. Jeg blev ret skuffet.
Snorkel, dykning er ret godt. Flot natur mange steder.
Hvilken ø skal du til? Håber ikke det er Oahu... så kan du lige så godt tage til Gran Canarie, samme turistpis.
Beklager et lidt mavesurt indlæg, men nøj hvor var jeg skuffet over Hawaii.
Vi var der nogle dage (slet ikke nok)... Til gengæld skyndte vi os pænt meget med to ture om dagen...
Helikoptertur med guide og se øen. Ganske god tur, der er stille og rolig... Husk dog at have mørkt tøj på, for lyst tøj reflekterer i helikopteren, når du vil tage billeder :-P
Parasailing... Ikke min favorit, men veninden syntes det var sjovt... Ja ja, når man ikke kan svømme og i øvrigt har højdeskræk, så er det sgu sjovt...
Shark diving... Hvis man ikke har prøvet det, så synes jeg at man skal prøve det... Det tager noget tid at komme ud til hvor man skal dykke, men det er det værd. Det er nogle pænt store sataner... Og der fik jeg i øvrigt min hævn for parasailingen... Veninden blev søsyg og måtte knække sig over rælingen - til stor fornøjelse for hajerne, der kom forbi og fik et ekstra måltid... yuck....
"Alt godt fra havet"-zoo med efterfølgende luau... Jeg kan ikke huske, hvad zoo'en hedder, men jeg må nok indrømme at den var lidt skuffende (på Oahu ikke så langt fra Waikiki/Honolulu). Den er ikke særlig stor, så den er hurtig overstået... Vi havde planlagt en heldagstur der med luau'en om aftenen, og endte med en masse ventetid... Delfinshowet var flot, men når så det flere gange i træk for at få tiden til at gå, så går det flotte lidt af det... Luau'en fejlede imidlertid ikke noget, da vi først kom så langt.
Ubådstur... Det er nok ikke for klaustrofobikere, da det er nogle små dimser at klemme sig ind i, men jeg tror det kommer lidt an på, hvad man er vant til at opleve, når man er ude at rejse. Da vi var derovre, der havde jeg ikke rejst så meget, og det var med at prøve så meget som muligt... Har man allerede prøvet ubåde, så er det nok lidt det samme hver gang :-)
Jeg synes, at vi lavede så meget, mens vi var der, men må nok indrømme at hukommelsen svigter lidt - er efterhånden et par år siden... Et lille fif - når de spørger om I er på bryllupsrejse, så bare sig ja - så får man lidt ekstra god treatment ;-)
Anyway min prioritering af oplevelserne:
1: Shark diving. Skal man prøve, hvis man aldrig har prøvet det. Husk undervandskamera - med film! (vi var smarte nok til at have undervandskamera med uden film...)
2. Helikoptertur. Rigtig flot, og det tager ikke så længe at flyve øen rundt (Oahu).. lige under en time.
3. Ubåd. Jeg ville nok smide den over helikopteren, hvis man ikke har prøvet det før, men det har noget at gøre med, at jeg vil prøve alting en gang... Venter stadig i spænding på bungyjump/faldskærmsudspring (lorte højdeskræk :P)
4. Zoo+Luau. Det er kun pga luau'en og delfinshowet, at jeg sætter den så højt... Jeg husker dagen som en stor ventetid, og zoo'en som meget lille, så sørg for ikke at lave det til en heldagsudflugt.
5. Parasailing. Jeg er glad for at jeg gjorde det, og det var ikke så slemt som frygtet. En, der rejser så meget, har dog nok prøvet det, og så er det det samme som alle andre steder...
Krydr det med noget afslapning og nyd vejret - nu får vi snart 'kolde' temperaturer i DK igen... Og husk at man sagtens kan blive brun/rød selvom det er overskyet... Kunne jeg i hvert fald :P (og håber at du kan bruge nogle af udtalelserne til noget - jeg er kæmpebagstiv, så syntes egentlig bare at det var fedt at mindes turen med lidt opremsning ;-) - God tur.