WSOP bucket list check!

#1| 83

Jeg kan høre det længe før jeg kommer ind i hovedsalen på Paris. Det lyder som tusinder af bisværme der suser rundt, men det er ikke de honningtilklæbede møgdyr der skaber lyden – det er de mange pokerspillere der shuffler chips.

Selv om jeg kommer direkte ude fra 43 graders varme rammes jeg hårdt af kuldegysninger på armene: ”Det er her WSOP bucket list” drømmen skal leves ud.

 

Jeg har spillet poker i rigtig mange år og dette er min 7 tur til Las Vegas. Jeg har dog aldrig været inde i og se til WSOP (World Series of Poker) og naturligvis har jeg heller aldrig deltaget. Dette skyldes hovedsageligt en ”lettere ubalanceret” tilgang til fest og farver, samt den utilgængelige beliggenhed på Rio. Men nu skulle det være.

 

(Mig med hvid nike kasket)

 

 

Optakten har ikke været optimal, sammen med mine 5 buddies havde vi 6 lækre SAS flybilletter, som mandag ved middagstid blev visket væk, som morgendug i ørkenen. Alt aflyst og turen der skulle starte tirsdag stod til at gå totalt i vasken.

Samtidigt forsvandt også chancen for at spille den turnering der skulle være min WSOP bucket list. (The little one for one drop)

 

Men i løbet af mandag eftermiddag får vi fundet på alternativer og får flyttet afrejsen til den kommende fredag, så der dukkede nu nye turneringsalternativer op. Nu havde jeg øjnene sat på Event#80 600$ Mixed No limit Holdem, Pot Limit Omaha Deepstack der skulle spilles om onsdagen den 13. juli kl. 12

 

Vi rammer Plaza for enden af Freemont Street fredag aften ved 22.30 tiden. Jeg har et mindre søvnunderskud efter at have sovet ca. 1 time det sidste døgn, men det forhindrer ikke et lille 10 timers raid gennem casinoerne der ligger dør om dør i den måske mest crazy gade i verden. Der bliver festet igennem så det brager – lettelsen over endelig at være kommet afsted og over at være i LV giver hele flokken vinger.

Der bliver også sendt SMS til @bridgeking som støder til, han holder sig dog en smule mere på dydens vej.

 

Solen er stået op og det bliver sengetid for mit vedkommende. Efter en ordentlig 4 timers skraber fortæller min krop mig endnu en gang, at når man er et gammelt skrog så skal man måske lade være med at lege ”ung med de unge”. Med en mund der er så tør at et glas mel vil læske og en krop der svajer i vinden som et siv, pga jetlag, ville det være optimalt med mere søvn, men jeg kan ikke sove.

 

Dagen går sin stille gang og jeg får langsomt vænnet kroppen til at Heineken faktisk smager godt – og så kører vi lige en lille tur mere til den lyse morgen. Denne gang lokkes @bridgeking noget mere i snavs. I bedste Groundhog stil vågner jeg igen efter 4 timers søvn – og tænker længe over hvor fucked up min krop nu er på 3-4 døgn med i alt 8 timers søvn.

 

Søndag er næsten lige med hviledag og en 4 plads i en Caesars 95 mands turnering og med meget få øl behandles kroppen lidt pænere. Der kommer en fantastisk belønning med hele 4,5 timers søvn – kroppen er begyndt at sende små signaler om at den måske godt kunne tænke sig lidt mere. (Lokalet der drejer rundt, gulvtæppet der bevæger sig, skiftevis svede og fryse, appetit der kommer og går).

 

Mandag ud på Resorts world og buste en pokertour, gå ind langs strippen på alle hotellerne sammen med to buddies. Turen på Strippen endte på Paris hvor jeg med ”ærefrygt” lagde 600$ i indskud til onsdagens turnering. Sjovt at stå i kø med så mange nationaliteter og jeg så også et par kendis poker spillere – med VIP adgang ryge forbi mig i køen. Efter registreringen går jeg over på den modsatte side af hallen og ser det lokale jeg skal sidde i, og det er her jeg bliver ramt af hvor stort det er. (Læs første afsnit)

Jeg har spillet en enket EPT og rigtig mange Unibet Opens m.m. – men der er intet der kan måle sig med det jeg lige har set – forventningens glæde stiger kraftigt.

 

Ned downtown om aftenen og drikke en 10-12 drinks til kl. 3 om natten, for lige at være sikker på at man kan sove.

Det kostede 400$ i det største rip off spil jeg endnu har smidt penge på i Vegas. Blackjack hvor man obligatorisk skulle smide 2$ i et tillægsbet – hvis man så fik jackpot fik man lov at spinde et hjul med gevinster på. Hvis dealeren bustede med præcist 22 kunne man vinde mere, hvis hun slot med 4 terninger, hvor den ene side havde en ”kittycat” – dog med den tillægscharme at det blev et push hvis der ikke ramte en ”killing”.

Jeg vil tillægge den manglende søvn og de store mængder alkohol en vis værdi her – for som jeg skriver det kan jeg ikke forstå at jeg gad det spil. Men sjovt var det og @bridgeking kiggede også forbi og så hvor ringe der kan spilles Blackjack i Vegas.

 

Tirsdag havde jeg markeret som absolut ”hviledag”. Ingen fest og farver og ingen alkohol. Det lykkedes og kombinere det med forholdsvis sund kost. Søvnunderskuddet er dog så hæmmende at jeg føler jeg har en osteklokke på hovedet. Tidligt i seng om aftenen, en lille smule bekymret over en tiltagende hoste og forkølelse, men får sovet næsten 8 timere sådan lidt on/off – det fjerner lige det værste jetlags fornemmelse.

 

Vågner snotforkølet op onsdag morgen. Another kill by Aircon. Wow hvor føler jeg mig dog træt i kroppen, skal jeg virkelig selv løfte den tandbørste? Får spist en Caesars salat til morgenmad og lidt af en kæmpe pandekage i selskab med @bridgeking. Får moralsk opbakning og stryger op i bad og ved 10.45 tiden springer jeg i en taxa til strippen.

 

Vel ankommet shopper jeg nogen ”hostebolcher”, lommeletter, noget Diet Pepsi, en banan og nogen kiks og putter i min lille pose. Futter ned til min plads, som jeg allerede havde ser hvor var for 2 dage siden. Nu kan jeg mærke forventningens glæde og den kodyle forkølelse og det megastore søvnunderskud er i situationen helt forduftet. Jeg afleverer min ”dealer copy” og mit id og får udleveret mine chips og er første mand ved bordet. Let the games begin.

 

(Første gang jeg nogen sinde har set en "trolley" fyldt op med racks)

 

Lidt om strategien

 

Jeg havde på forhånd en ide om, at rigtig mange etablerede NL spillere ville være med i den her, fordi indskuddet var billigt og så ville de ”navigere” i det når det var PLO. Så planen var at spille pænt tight i NL og være loose agressive i PLO. Med en startstack på 30k og blinds startende med 100-100 kombineret med 30 min. levels var der rig plads til at ”spille poker”.

 

Jeg bliver hurtigt bekræftet i mine antagelser. Folk spørger hele tiden hvor mange PLO hænder der er tilbage, før vi skifter til NL. Der bliver helt åbenlyst spillet hænder der skulle være mucket for længe siden. Så efter den første time har jeg et godt overblik over hvem der ”kan” spille PLO og hvem der er mere på ”herrens mark”. Så efter den første time er benovelsen over at spille WSOP væk og nu skal der bygges en stack!

 

Herfra rammer jeg en virkelig god time, hvor jeg får bygget små pots i PLO og peaker nær dobbelt startstack – der er stort set kun 2 der spiller tilbage på mig i PLO. Jeg går i ”Konen og æggene” mode og sidder og kigger på mine håndled, skal det armbånd sidde på venstre eller højre arm?

No limit reality check

Men kort før pausen er vi i gang med en omgang NL, hvor jeg ikke har gjort meget væsen af sig. En ny spiller der kom til for 30 min. siden har været meget aktiv og hans stack svinger op og ned. Så da jeg kigger ned raketterne og han raiser min BB med 4X så begynder jeg også at tænke på hvordan skal sådan et armbånd egentlig poleres?

 

Jeg er en flnk fyr og rerasier ham til ca. 10x BB og han caller efter noget betænkningstid. Nu gider jeg ikke selv lange pokeranalyse hænder, men på et 22855 board hvor der også er bettet igennem på turn og river går han all-in – vi har næsten lige mange chips. Hele min krop skriger call – der er investeret meget i den pot og jeg tror ikke på ham.

 

Men samtidig begynder 20 års live spil også at ringe med en klokke. Han er simpelt hen for ”glad”. Nej han sidder ikke og smiler – men han er for ”glad”. Jeg folder efter lang tid og laver finten der næsten altid virker ”show me your bluff” – og han vender og viser sine to 88.

 

I pausen kæmper jeg med 3 ting, en forkølelse der kun ser ud til at blive værre og værre, ærgerlsen over at have været i næsten dobbelt stack og glæden ved at have undgået at buste. Jeg får nogenlunde nulstillet hovedet og kommer tilbage og ”starter” forfra. Der er dog et par spillere mere nu, som har forstand på PLO, så får ikke længere lige så frit spil.

 

Only in America
Undervejs stødte jeg på nogen virkelig sjove situationer, som jeg tænker kun kan ske i USA 😊
Til bordet kommer en ung mand med 2 hunde, de er ikke så store men er meget livlige. Han sidder lige til venstre for mig. De snuser til mig og den ene begynder at slikke mig på benet. Det giver lige en lidt spøjs stemning ved bordet. Jeg får spurgt ham: ”Are they servicedogs”? – og han svarer (oversat) ”Selvfølgelig er de det – ellers måtte de slet ikke være her.
Nu er jeg ikke den store ”servicedog” ekspert, men han var ikke handikappet eller svagtseende så det var en lidt ”akavet” situation. Samtidig gør han ikke meget ud af at holde dem for sig selv. Jeg kan i øvrigt generelt godt lide hunde, men der er jo folk der har det modsat, så jeg det ”irriterede” mig at han helt åbenlyst havde fået registreret sinde hunde som servicedogs.
På et tidspunkt hvor den ene hund er kravlet ind under min stol så jeg ikke rigtig kan rejse mig, får jeg kigget ned på hunden og får sagt højt så hele bordet hører det: ”I should have brought my cat” – hvilket giver dagens største latterbrøl i salen.

Big stack kongebluff
Big stack ved bordet sidder 3 pladser tv for mig, hvilket jo ikke er helt ideelt når man selv er lidt shortstacked. Men jeg havde lovet mig selv hjemmefra, at jeg på intet tidspunkt ville køre med håndbremsen trukket og en af de sidste hænder inden pause 2 giver pote. Han og jeg er i pulje med næste 20k da der på river sejler et spar es ind og completer en evt. flush. Jeg har ca. 22k tilbage og han better 7k ud i potten.
Det sjove ved poker er jo, at man kan blande alle mulige fornemmelser, matematik beregninger og reads og så kommer man frem til et ”resultat”. Men lang historie kort, jeg kigger ned på min nøgne spar konge, som hvis den nu havde en makker ville være the Nuts. Det får jeg oversat til at hvis modstanderen laver et blocker bet her – så burde jeg kunne skyde ham af nu. Så ind med resten af chipsne.
Nu er tid jo relativt. 3 min. på en sandstrand i Thailand er ikke lang tid – men 3 min. i en pokerturnering hvor din modstander er gået i boksen og tænker, tænker, tænker og tænker over dit bluff kan føles som meget længe. Men til sidst folder han. *WOW et pokergeni jeg er* - nu fløj jeg op over average igen og tid 8 levels overstået og tid til dagens 2. pause med 42bb
Humøret er højt i pausen – sådan et veltimet bluff kan alligevel noget – så gør det ikke noget at vi er to som hele tiden må hjælpe den kinesiske dealer med at udregne pot i PLO (Sker det virkelig til WSOP). Jeg har også næsten styr på bordet og tænker at jeg nok skal få bygget en ordentlig stak. Kroppen sender dog nogen lidt andre signaler, blandt andet noget om snot, hovedpine, træthed og utrolig lavt energiniveau.
So many outs – so little chips
Tilbage fra pausen spiller jeg en fornuftig gang poker – får lagt det rigtige pres og holder mig generelt ude af problemer. Synes selv jeg er lidt kortdød men nu er det snart spisepause og jeg er ok på average – så alt er godt.
Så kommer hånden som ”krøbler” mig tæt på enden. Jeg er på intet tidspunkt i tvivl om at modstanderen har AA men han har virkelig spillet mærkeligt i PLO – og derfor giver jeg den maks gas. Da vi på turn ender all-in er jeg enormt lettet, kan faktisk slet ikke forestille mig at tabe. ”Jeg har jo alle outs i verden”
Hvis du ikke spille så meget PLO (4 korts poker) så er det et genialt spot jeg kommer ind i – hånden er ikke spillet perfekt, han kunne jo have nutflush træk osv – men lige i det her moment har jeg virkelig gjort alt det rigtige – jeg vil vinde denne ret stor pulje hvis:
Der kommer en klør
Der kommer en ruder
Der kommer en 8
Der kommer en 9
Der kommer en 10
Der kommer en J
Der kommer en Q
Men jeg kan afsløre at det gør jeg IKKE hvis spar 5 kommer ☹
Oucchhh den gjorde ondt – er blevet så short, at selv om jeg tripler efterfølgende  så ryger jeg ud meget kort tid efter med kun 6 BB.
Så tæt på kl. 19 onsdag aften rejser jeg mig efter 7 timers poker og ønsker de andre ”good luck” og forlader bordet. Hovedet er helt tomt og selv om jeg havde lovet mig selv, ikke at være skuffet er godt nok en flad fornemmelse.
Jeg går ind i ”souvenir/merchandise” biksen og vil købe et minde med hjem – men magter ikke helt at prøve str. m.m.
Jeg forlader Paris og mit første WSOP event og tænker i bedste ”Arnold-maner”:
I´LL BE BACK

 

Redigeret af knnknn d. 19-07-2022 12:12
19-07-2022 12:15 #2| 7
OP

Tør desværre ikke redigere i det - det går helt i hat og briller - men her er min "krøbler hånd"

19-07-2022 12:42 #3| 1

Fed læsning. Må simpelthen være den fedeste oplevelse for en pokerspiller. Har selv en drøm om, at opleve det engang. 😎

Har kun været i Vegas en gang, og der var jeg 17, så det børnearkade i kælderen, var sgu ikke helt det samme, selvom jeg shippede så mange bamser, at jeg måtte forære en helvedes masse væk pga. plads mangel. 😅


19-07-2022 13:20 #4| 2

Forstår ikke helt hvordan du vinder med en otter eller nier som ikke er en ruder. Men til gengæld vil du vel også vinde med hjerter og spar 7. Men uanset hvad skal du naturligvis ind med det bord.

 

Fantastisk beskrivelse i øvrigt. 

Redigeret af KimN d. 19-07-2022 13:22
19-07-2022 13:42 #5| 1

Klasse rejsebeskrivelse. Det lyder som en fed tur!

Redigeret af Spinner d. 19-07-2022 13:42
19-07-2022 17:20 #6| 1

Godt skrevet👍👍

19-07-2022 19:30 #7| 1

Herligt skrevet, mon vi kan håbe på mere? 😉

19-07-2022 21:45 #8| 1
OP

@grovfil - har ikke flere skriveplaner lige nu:)

 

19-07-2022 22:01 #9| 4

Med en mund der er så tør at et glas mel vil læske 
:D

Laekkert skrevet hele vejen igennem - tak!

19-07-2022 22:21 #10| 1

Tak

19-07-2022 22:43 #11| 2

Hold da op, et fedt indlæg! Tak for at tage dig tiden til det.

 

Mht. dine procenter, så ligner det, at du har udregnet oddsene for Hi/Lo. Så vidt jeg kan se, så ville PLO udregningen endda give dig lidt højere equity. Satme surt, at der ikke kunne sejle en vinder ind:-(

21-07-2022 15:59 #12| 0
OP

Tror procenterne er rigtige nok

21-07-2022 19:35 #13| 0

Super læsning. Tak for beretningen 👍

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar