Uha-uha for en kedelig affære med Absolute Poker og superbrugeren. Ikke alene bekræfter den de værste (vrang)forestillinger om snyd online, den sætter også hele 2007 i perspektiv som et mareridtsår for pokeren som helhed.
Som jeg ser det, har der været tre virkelig alvorlige sager, som alle vil kunne tilføje online poker ubodelig skade og jage enhver fisk væk på forhånd:
Først var der Justin Bonomo sagen om multiaccounting, som aktuelt har fået et efterspil med afsløringen af Mark Teltscher ved WCCOP. Man kan vel kun vente på, at Stars og de andre sites for alvor begynder at gribe ind overfor de mange proffer (og andre hustlere), der gør brug af noget tilsvarende i de store MTTs. Måske vil vi endda få overlay på Sunday Mio igen, så længe dét varer. Men snyd er det, selv om det - desværre - er set værre....
Dernæst har der været endnu en meget prekær sag om brug af vindende pokerbots på Full Tilt, der heller ikke for alvor blev skredet ind overfor fra sitets side. Den slags er selvfølgelig maksimalt ødelæggende, især når et selskab som FTP åbenbart ignorerer problemet. Den sidste robot har næppe renset af og til dem som mener robotterne ikke vil kunne vinde på længere sigt er der kun at sige: Dream on.
Sidst, men ikke mindst, er der så Absolute Poker-affæren, som er langt den mest alvorlige eftersom konkurrenceforvridninger her er så ultimativ, at ingen levende sjæl kan slå spillet.
Hvor den sag ender henne er svær at sige. Men sikkert er det, at AP har et stort forklaringsproblem og åbenbart ikke tager det ansvar på sig. Hvilket desværre er en indstilling, man ser alt for mange steder i miljøet allerede.
På den baggrund er pokeråret 2007 sgu ved at være antitesen til det glade Moneymaker Gold Rush i 2003. Man kan med god grund frygte for fremtiden.
Year of the cheats
Ja, nu er det ikke sjovt at råbe/skrive "RIGGED" længere..
AP-affæren er klart den værste - hvis den er rigtig.
"den sætter også hele 2007 i perspektiv som et mareridtsår for pokeren som helhed"
Så slemt er det vel heller ikke?
Mon ikke der altid har foregået snyd i onlinepoker?
Mit bud er bare at spiludbyderne er blevet bedre til at kontrollere det, hvilket selvfølgelig medfører flere afsløringer.
@Kongsgaard
Aha. Vi har altså at gøre med en sådan lidt bagvendt logik, hvor det er gode nyheder, at snydet tager til i styrke og sofistikeret omfang.
Svært at se det positive i dét. Endsige i, at ingen af de store sites jo - med AP som mest beskæmmende eksempel, for alvor gør noget ved det.
Vil du virkelig påstå, at FTP har ageret ansvarsfuldt i forhold til botten?
Eller at AP på nogen måde har reageret troværdigt?
Eller at Party og Stars gør en helhjertet indsats for at udrydde multiaccounting, når de kun tager kun toppen af isbjerget.
"Mon ikke der altid har foregået snyd i onlinepoker?"
Selvfølgelig. Og der har også altid været snyd i live-poker.
Hvor der er mange penge - der vil svindlere komme til.
@Scav
Hvis du gad læse hvad jeg skriver ville det jo være super.
Jeg skrive ikke nogle har håndteret noget korrekt, jeg skriver bare at jeg formodet de fleste udbydere har taget mere hånd om problemerne i år end tidligere.
Fx. gør Stars mere mod multiaccounts end før i tiden osv.
"Den sidste robot har næppe renset af og til dem som mener robotterne ikke vil kunne vinde på længere sigt er der kun at sige: Dream on"
Care to explain?
Man behøver ikke at søge ret lang tid på nettet for at kunne finde ud af at en bot tog del i Badbeat Jackpotten på AP. 16.5K for at sidde ved bordet.