GrindTracker - FAQ
PokerNets GrindTracker er et nyt værktøj for dig der vil følge med i dit spil. På din GrindTracker kan du holde øje med din aktivitet på dine PokerNet deals, selv tjekke at du er tilmeldt korrekt på vores deals og se om du er på rette vej til at opnå dine personlige mål for måneden. Nogle af de spørgsmål der vil komme ifm. GrindTrackeren er besvaret herunder:
Q: Hvor ofte bliver GrindTrackeren opdateret?
A: Vi får som regel tilsendt rapporter fra vores partnere dagligt, men på forskellige tidspunkter af døgnet. Derfor vil din GrindTracker i de fleste tilfælde opdateres hver dag, og i alle tilfælde hurtigst muligt.
Q: Hvad viser GrindTrackeren?
A: PokerNets GrindTracker er en oversigt over din aktivitet på dine PokerNet deals. På den måde kan du følge med i din udvikling i aktiviteten, og se om du når samme niveau for dit spil som i sidste eller forrige måned, du kan sætte mål om at spille samme niveau næste måned eller stige med 10% hver måned. Det er helt op til dig selv.
Q: Hvilke sites kan jeg koble til GrindTrackeren?
A: Du kan finde et lille ikon ud for PokerNets deals for dem der understøttes af GrindTrackeren. Det er pt. Betfair Poker, Betsafe Poker, 24hPoker, Red Club Poker og NordicBet Poker, og vi arbejder hele tiden på at koble nye og flere partnere på GrindTrackeren.
Q: Hvorfor er der ikke noget data i min GrindTracker?
A: Hvis der ikke er data i din GrindTracker, kan det skyldes flere ting. Enten er du ikke koblet rigtigt til vores deal, eller også er der sket en teknisk fejl. Skriv til os på [email protected], så ser vi på sagen med det samme.
Q: Hvordan tilknytter jeg en deal til min GrindTracker?
A: Det gør du under Mine deals, som er et modul hvor du kan fortælle din PokerNet-profil (f.eks Pisfisk) at du hænger sammen med dit player name (f.eks RydUngeren) hos vores partner (f.eks Betfair). Derefter forstår systemet at det skal hive dine data frem til dig, så du kan følge med i dit spil direkte her på PokerNet.
Q: Kan jeg få GrindTrackeren til at virke på mine andre deals, som ikke er igennem PokerNet?
A: Nej. Hvis du ikke er koblet til en partner igennem PokerNet, så kan du ikke bruge GrindTrackeren.
Q: Hvordan skifter jeg til at komme på PokerNets deals, så jeg kan bruge GrindTrackeren?
A: Du kan sende dine oplysninger til [email protected], så ser vi om der er mulighed for at du kan kobles på PokerNets deals. Det er op til netværkets regler, så det er individuelt ved hver vurdering.
Q: Hvor præcise er jeres data?
A: Vores data er helt præcise, men der er nogle ting der spiller ind: Nogle partnere sender data i en anden valuta end der bliver spillet i, og når vi konverterer disse tilbage, kan der opstå lidt differencer pga. skiftende vekselkurser. Samtidig modtager vi data på forskellige tidspunkter af døgnet, og kan ikke altid love at tingene opdateres på samme tid. Men selve vores rådata er helt præcise, også mere præcise end PokerTracker og Hold'Em Manager.