Gode og billige hoteller, villaer og lejligheder i Las Vegas
Når man skal planlægge sin rejse til Las Vegas er det uhyre vigtigt at kende sine egne forventninger og ikke mindst sit budget. Langt de fleste vælger et hotel på – eller off – The Strip, mens andre lejer en ferielejlighed eller villa i udkanten af Las Vegas.
I denne del af vores Las Vegas guide kigger vi nærmere på de forskellige indlogerings muligheder i Syndens By.
Søg efter hoteller i Las Vegas
Som altid hænger pris og kvalitet også sammen, når det kommer til priserne på hotelværelser i Las Vegas. Men det betyder ikke, at du ikke kan finde et godt tilbud på et hotelværelse, hvor du får god value for money.
I stedet for at booke direkte på hotellernes hjemmesider, anbefales det, at du bruger lidt tid på at granske hotel-markedet i Las Vegas på Trivago.dk, hvor du kan sammenligne priser på hotelværelser i den periode du er i Vegas.
Hvad er Trivago?
Trivago er verdens største hotelsøgemaskine. Hotelsøgemaskinen gør det muligt for dig at sammenligne priser på hoteller i den by du gerne vil rejse til. Trivagos søgemaskine søger blandt 200 bookingsider med flere end 700.000 hoteller verden over.
Indtast blot dit ønskede rejsemål (Las Vegas) og du får omgående en lang række hoteller at vælge imellem. Sorter efter pris og kvalitet, og se hvor mange penge du kan spare netop nu.
Iflg. Trivago bruger flere end 75 mio. mennesker hver måned hotelsøgemaskinen til at booke deres næste hotelværelse og i gennemsnit spares der 35% på bookinger foretaget gennem Trivago.
Book i god tid for de bedste priser!
Begynd din søgen efter billige hoteller så snart du kender datoerne for din rejse. Ofte er der nemlig flere penge at spare, når man booker flere måneder før ankomsten.
Nederst på denne side kan du se anbefalelsesværdige hoteller i Las Vegas, men uanset om du vil bo på The Strip eller på de billigere hoteller "off Strip", bør din søgen efter hoteller i din prisklasse starte hos Trivago.dk.
Søg efter billige hoteller hos Trivago >>
Søg efter lejligheder og villaer
Hvis man rejser som gruppe, kan der være værdi i at leje en lejlighed eller villa i Las Vegas – specielt hvis man påtænker et længere ophold i byen.
På airbnb.com kan du nemt søge efter lejligheder eller villaer som matcher dine/jeres behov.
Hvad er airbnb?
airbnb.com er en service som forbinder værter med gæster. Private mennesker udlejer deres huse eller lejligheder, og du lejer dig således ind privat hos dem. Airbnb.com er pålideligt og nemt at bruge, og det vrimler med opslag fra udlejere som tilbyder et ophold i luksuriøse rammer med ekstra som privat swimmingpool, tennisbaner og ikke mindst eget køkken til fordelagtige priser for familier eller større grupper.
Start din søgen efter lejligheder/villaer hos airbnb >>
Tip: Lej en bil, hvis du bor langt off Strip
Vælger man at bo i lejlighed eller villa et stykke fra The Strip, skal man påregne en del transportpenge i taxa frem og tilbage mellem boligen og destinationerne rundt omkring i Las Vegas.
Det er ikke specielt billigt at køre i taxa i Las Vegas, og hvis man har mulighed for at leje en bil, kan det være en stor fordel. Man får meget for pengene, når man lejer bil i USA, og hvis I er nogle stykker om regningen, er det ikke specielt dyrt at cruise i biler, man sjældent ser på de danske veje.
Bilen kan også passende benyttes til udflugter til Yosemite National Park, Grand Canyon eller Los Angeles, som alle ligger inden for forholdsvis overskuelig køreafstand fra Vegas. Kun fantasien og pengepungen sætter begrænsningerne. Se evt. afsnittet om aktiviteter og forlystelser i Las Vegas for mere inspiration til udflugter fra Las Vegas.
Anbefalelsesværdige hoteller i Las Vegas
Der er penge at spare, hvis man bor "off Strip" i Las Vegas, men der er mange fordele ved at bo på et af de store hoteller på The Strip. Bor du på The Strip behøver du sjældent bruge penge på taxa, for alt ligger inden for rimelig gåafstand. Priserne kan være en smule dyrere på The Strip, men det er muligt at finde hotelværelser til fornuftige penge på selv de største hoteller.
Herunder lister vi nogle af de - efter vores mening - mest anbefalelsesværdige hoteller på The Strip:
Caesars Palace
Caesars Palace er et af de mest imponerende bygningsværker i Las Vegas, men desværre har mange den opfattelse, at værelserne er ikke er helt så flotte som resten af hotellet. Gæster fremhæver i særdeleshed Caesars Palaces imponerende buffet og natklubberne Omnia, Numb og Fizz. Derudover kan du shoppe i de mange, dyre Forum Shops eller tage en dukkert ved Garden of the Gods Pool Oasis.
Caesars Palace er ikke nær så personligt som mange andre hoteller i Vegas, men det skyldes bl.a. hotellets overdådige størrelse. Her er tale om et hotel på størrelse med en lille by, så gå på opdagelse og bliv imponeret!
Besøg Caesars Palace online >>
Venetian
The Venetian Resort Hotel & Casino er et superlækkert 5-stjernet hotel som ligger side om side med The Palazzo. Inspireret af Venedigs arkitektur og infrastruktur, kan du her sejle en tur i gondoler i Venedigs kanaler eller gå på shopping i en lang række designerbutikker i det smukke hotel.
Flere af Venetians restauranter drives af berømte kokke, og der er rigeligt at vælge imellem.
Det samme gælder når mørket har sænket sig over Syndens By, for Venetian er også hjemsted for den super populære Tao Nightclub og adskillige lounges og barer som f.eks. Rockhouse.
Den asiatisk inspirerede TAO har en 20 fod høj statue af Buddha, en infinity pool med Koi-fisk, 8 private "sky boxes" med mini-bars og foruden to store dansegulve også en 40 fod lang balkon med et fantastisk udsyn over The Strip.
Ovenpå natklubben TAO kan du pleje dine tømmermænd i Venetians Day Club og Pool Party.
Venetian har et af Las Vegas' største pokerrum, og her kan du som regel finde action på langt flere stakes i både NLHE og PLO end andre steder i byen.
The Palazzo
The Palazzo er igen et af de hoteller på The Strip, hvor værelserne koster lidt mere end gennemsnittet. Det betyder dog ikke, at priserne er astronomiske, og når du betaler for et værelse på Palazzo, ved du også at du får noget for pengene.
Der er nem adgang til nabo-hotellet Venetian, hvor der kører masser af pokerborde i døgnets 24 timer, og hvor nattelivet byder på adskillige barer og natklubber.
Pokerspillere som har planer om at spille meget cash game på Venetian, kan ofte forhandle en god rabat hjem på værelset, hvis man spiller et aftalt antal timer om dagen.
Værelserne er store, badeværelset ligeså og selve hotellet er luksuriøst og byder på et overflødighedshorn af lækre restauranter og shopping muligheder.
Bellagio
The Bellagio er et af Las Vegas' mest kendte hoteller, og hver aften stimler tusindvis af mennesker sammen på The Strip for at se Bellagios imponerende - og gratis - springvandshow "Fountains of Bellagio".
Bor du på Bellagio kan du glæde dig til at sætte dig til morgenbordet, for mange gæster på Bellagio fremhæver bl.a. morgenbuffetten som en kulinarisk oplevelse til fornuftige penge.
Bellagio er hjemsted for det legendariske High Stakes pokerrum "Bobby's Room", hvor poker-legender som Doyle Brunson har slået sine folder gennem årene.
Bellagio er også hjemsted for de populære natklubber The Bank og Hyde, og hvis du er sportsfan, kan du slappe af i The Sports Lounge, hvor der kører live sport på gigantiske storskærme, og bookmakere står klar til at tage imod dine bets.
The Wynn
The Wynn kostede svimlende $2,7 milliarder at bygge og når du besøger Steve Wynns imponerende hotel og casino vil du vide hvor de penge forsvandt hen. Wynn Resort Rooms er normalt de billigste, men du bør gå efter at blive opgraderet gratis til Tower Suites under dit ophold. Servicen er ganske enkelt bedre for Tower Suites gæster, og det kan være svært at få plads på Wynns populære SW Steakhouse-restautant, hvis man ikke - som minimum - bor i Tower Suites.
The Wynn har selvfølgelig den komplette hotel- og casinopakke til dig, og så er hotellet også hjemsted for nogle af Las Vegas' mest populære natklubber som XS, Tryst og Surrender.
Besøg også Wynns Encore Beach Club hvor der er 26 cabanas med hver sin fyldte køleskab og fladskærms TV og 8 bungalows med privat badeværelse, infinity pool og udsigt over Las Vegas' Strip fra en privat balkon.
Mandarin Oriental
Mandarin Oriental er i 2015 det bedst ratede 5-stjernede hotel i Las Vegas og priserne for en overnatning er selvfølgelig også derefter. Forvent ikke at finde super billige værelser her, men har du råd til at betale lidt ekstra for dit hotel, er Mandarin Oriental et godt bud på rendyrket luksus.
Lidt atypisk anbefales dette hotel af mange, bl.a. fordi der ikke er et casino i bygningen. Her kan du altså ikke spille poker eller casino, hvor du bor, men mange finder det lækkert med en gambling-fri oase midt i Syndens By. Mandarin Oriental fremhæves også for at have et afslappende pool-område, en verdensklasse spa og måske Las Vegas' bedste cocktail bar.
Besøg Mandarin Oriental online >>
The Cosmopolitan
The Cosmopolitan er endnu et af de finere hoteller på The Strip, hvor priserne ikke er de laveste, men hvor gæsterne meget sjældent rejser hjem med en negativ oplevelse. Det skulle da lige være, hvis man har svært ved at bruge penge. For det koster lidt mere her end andre steder.
Med sine 5 stjerner har Cosmopolitan naturligvis alt indenfor underholdning, herunder et stort casino, live shows med verdenskendte kunstnere, lækre restauranter og så er hotellet også hjemsted for Marquee - én af Las Vegas' mest populære natklubber.
Når du er færdig med at gamble, shoppe, spise og feste, kan du passende slappe af i den ørken-inspirerede Sahra Spa.
The Rio
The Rio All Suite Hotel & Casino er hjemsted for World Series of Poker, og kan derfor synes som et oplagt sted at indlogere sig som pokerspiller. Når WSOP ikke trækker tusindvis af pokerspillere til The Rio, er pokerrummet dog langt mere stille og roligt med cash games ned til $1/$3 og turneringer til en brøkdel af et gennemsnitligt WSOP buy-in.
Selve The Rio hotellet er et udmærket sted at bo på budget i store dele af året. Værelserne er store og kan ofte fås til rigtig fornuftige priser. Man bør dog heller ikke forvente helt de samme luksuriøse omgivelser som nogle af de dyrere hoteller på The Strip.
Flamingo
Flamingo ligger midt på The Strip og er et godt sted at lede efter billige værelser. Hotellet har et relativt stort casino (med poker) og adskillige gode restauranter og butikker. Prøv f.eks. Flamingos poolparty, hvor DJ'en spiller op til dans og kolde øl og drinks er velkommen i poolområdet. Er du sulten efter en lang dag i poolen, så prøv en gang superlækker mexikansk mad på Carlos y Charlies bagefter.
Flamingo er ikke ensbetydende med overdreven luksus, men det er fint til pengene og du får hele pakken her. Du vil oftere her møde unge, festglade amerikanere som vil bo så billigt som muligt på The Strip under deres besøg.
Stemningen er mere "Spring Break" her end på mange andre hoteller på The Strip, hvilket du til tider vil opleve, når du spiser i den ellers ganske udmærkede morgenmadsrestaurant eller Flamingos Food Court, hvor tømmermænds plagede ansigter ofte præger billedet.
Tropicana
Placeret i den sydlige ende af The Strip finder man Tropicana i krydset ved MGM Grand, NewYork NewYork og Excalibur.
Priserne her er ofte blandt de laveste på Strippen, og det er uden at gå helt på komprimis med luksus og komfort. Vær opmærksom på at priserne ofte er uden morgenmad som kan løbe op.
Du finder nok ikke byens største shows på Tropicana, ligesom hotellet heller ikke er kendt for det vilde natteliv, men der er som nævnt ofte penge at spare ved at bo her, og den generelle opfattelse er, at der er tale om "god value for money".