At vinde i showdown eller uden showdown

Thyssen kommer med sine tanker omkring hvad er er bedst. At vinde sine penge ved showdown, eller uden showdown.

Hvis man vil have en lang og ophedet debat i et pokerforum, så skal man bare poste et indlæg om ”won $ at showdown” (w$sd) versus ”won without showdown” (wwosd)! I denne artikel vil jeg give mit indspark til debatten.

 

w$sd tæller de penge man vinder eller taber ved showdown, mens wwosd tæller de gange hvor der bliver bliver foldet inden showdown (både preflop og postflop). w$sd kaldes også den ”blå linje” (blue line) og wwosd kaldes også den ”røde linje” (red line) fordi tracker programmerne der kan vise grafer normalt benytter disse farver.

 

Det er muligt at flytte penge mellem w$sd og wwosd: lad os sige du kommer til river og din modstander checker til dig. Du vurderer at det er nogenlunde samme EV at byde for tynd value eller checker bag og få et gratis showdown. Hvis du checker, så vil resultatet af hånden gå til w$sd, da vi kommer til showdown. Hvis du derimod better, så vil modstanderen nogle gange fold eller check-raise hvilket påvirker din wwosd. Hvis han kalder, så vil resultatet gå til w$sd, men da han nu folder nogle af de hænder som vi havde slået ved et check, så vil w$sd være dårlige end hvis vi havde checket.

 

Nettoresultatet er at wwosd (check) < wwosd (bet) og w$sd (check) > w$sd (bet). Ved at bette har vi med andre ord flyttet noget af vores bundlinje fra w$sd til wwosd. Det er min holding at det bedste er at bette river i disse marginale spots: han kan vælge at kalde med en hånd som er dårligere end du havde regnet med; det kan også være at han folder en hånd som du troede du slog og uanset hvad han folder, så er der ingen showdown – og dermed får din modstander mindre information om dit spil end hvis I havde set et showdown.

 

Det mest interessante er bundlinjen, som er summen af w$sd og wwosd  (også kaldet den ”grønne linje” (green line)). Nogle typiske kombinationer af w$sd og wwosd er:

 

  1. positiv w$sd + negativ wwosd
  2. negativ/breakeven w$sd + positiv wwosd
  3. negativ w$sd + negativ/breakeven wwosd
  4. positiv w$sd + positiv wwosd

 

Vi kan placere stort set alle typer pokerspillere ind i de fire ovenstående kategorier. Hvis vi først kigger på en Tight Aggressive (TAG) spiller, så er han kendetegnet ved at spille relativ tight preflop. Det betyder at han forsøger at spille bedre hænder end modstanderen og dermed oftere kan tage sin hånd til showdown. Derudover er mange TAGs massive multitablers, hvilket betyder at de sjældent kan lave tynde valuebets eller tynde bluffs. Alt dette betyder at de vil have en meget positiv w$sd og en negativ wwosd. For en TAG er målet så at vinde mere i showdown end man taber uden showdown.

 

Nits falder ind i samme kategori og afhængig af hvilket niveau man spiller på så kan de være breakeven eller endda svagt tabende fordi de taber mindst lige så meget uden showdown som de vinder i showdown. Deres problem er at de er for tighte og for passive. Jo højere niveau jo mindre tjener nits og på NL400+ vil de ofte være breakeven eller tabende. Jeg har mange gange slået en nit op på diverse trackingsites blot for at konstatere at de har spillet 800.000 hænder de sidste 8 måneder uden at vinde noget som helst.

 

En anden spillertype der er relateret til nitten er ”the wet noodle”: det er spillere som er loose-passive preflop og tight-passive postflop. Jeg plejer at kalde dem ”flop-liderlige”: de skal altid set et flop og folder så floppet hvis de ikke har ramt (dvs. hvis de ikke har ace high, any straight draw, any flush draw, any pair). Hvis de har kaldt på floppet så folder de turn med mindre de har et godt par eller godt draw og endelig folder de så river hvis de ikke har mindst top par. Det er ret indlysende at denne spillertype har meget negativ wwosd og de vil have positiv w$sd, men uheldigvis ikke nok til at indhente deres kæmpe tab uden showdowns. Dette er den næst-mest profitable spiller man kan møde!

 

Ovenstående giver indsigt i hvordan man skal udnytte deres spillestil: da de har postiv w$sd, så gælder det om ikke at komme til showdown og da de har negativ wwosd, så gælder det om at få dem til at folde pre- eller postflop. Problemet med TAGs eller nits er at de spiller tight preflop og at deres range normalt er stærkt, så det kunsten er at finde de flops, turns og rivers som gør deres range svagt og dit 'perceived range' stærkt.

 

 

Hvis vi i stedet kigger på LAGs, så er de kendetegnet ved at spille loose-aggressivt preflop og aggressiv postflop. Dette betyder at deres range ofte er svagt og det bliver dermed svært at vinde i showdown og deres våben er at at være aggressive postflop, så hånden afgøres inden showdown. Heraf følger trivielt at en LAG har positiv wwosd og typisk negativ eller breakeven w$sd. LAGs kommer i flere forskellige varianter: den dygtige LAG, maniac'en og weak LAGs.

 

Den dygtige LAG har normalt positiv wwosd og negativ/breakeven w$sd, medens maniac'en vil have meget negativ w$sd, da han spiller for loose preflop og for aggressivt postflop. Der findes også nogle weak LAGs som egentlig ligner en TAG mere end en LAG – denne kombination er ikke god, da de har samlet det værste fra en LAG (loose-aggressiv preflop) og det værste fra en TAG (”weak” postflop) og nettoresultatet er negativ w$sd og kun svagt positiv wwosd.

 

Af ovenstående følger også hvordan den overordnede strategi vil være mod en LAG: de spiller for loose preflop, så en aggressiv strategi vil være at 3-bette og 4-bette mere. Uheldigvis ved dygtige LAGs dette og vil så 4-bette og 5-bette mere, så en mere passiv strategi vil være at spille mere tight preflop og så lade dem hænge sig selv pre- eller postflop. Typisk vælger man måske en kombination.  Postflop kan en LAG udnyttes da hans range er svagt, så man kan kalde tyndere ned og (semi)bluffe mere. Problemerne opstår hvis LAG'en er så dygtig at han kan justere til dine justeringer (that's pokah, folks!). I grelle tilfælde kan det være så ødelæggende for dit spil at have en LAG på din venstre side at man må forlade spillet. Desuden øger det variansen at spille mod LAGs, da potterne generelt bliver større.

 

Nogen tænker så at det nå være det endelige mål at spille LAG, men ulempen er at man skal være rigtig god og man kan ikke spille så mange borde som en TAG, så en halv-dårlig 8-tabling TAG kan tjene flere penge end en halv-dårlige 4-tabling LAG.  Desuden vil der ske det at jo højere niveau man spiller, jo bedre er dine modstandere klar over hvordan man håndterer en LAG, og så skal du enten være super-dygtig (Phil Ivey, durrrr) eller også må man skrue lidt ned looseliness og aggressionen. Det samme kan man sige om en TAG: jo bedre modstanderne bliver til at håndtere straightforward TAG play, jo mere er man nødt til at forbedre sig. Dette er formentlig også årsagen til at man ikke ser særlig mange massive multitablers på 10/20+.

 

De fleste pokerspillere vil faktisk ofte skifte mellem at spille loose og tight. Hvis man spiller loose og taber, så skyder man skylden på sit loose play og skifter til at spille mere tight. Hvis man så spiller tight og taber, så skyder man skylden på sit tighte image som aldrig giver action og man skifter til loose play. Denne cyklus vil gentage sig selv mange gange. Søg eventuelt efter artiklen ”Evolution of a Poker Player” af aejones (Aaron Jones).

 

Den sidste type spiller jeg vil behandle er calling stations. De taber klart penge i showdowns, da de kalder for light over alle fire streets. Desuden vil de ofte være breakeven eller tabende uden showdown, da de sjældent bluffer og i hvert fald ikke valuebetter light. Desuden får de ikke bygget store pots med deres gode hænder: de slowplayer for meget og deres betting pattern og betsizses afslører styrken af deres hånd.

 

Det er ret indlysende hvordan man udnytter en calling station – og hvis man ikke kan slå dem, så bør man ikke spille poker!

 

Jeg har aldrig set nogen spillere i kategori 4 over et signifikant antal hænder (både positiv w$sd og positiv wwosd): det eneste eksempel må være en LAG i God-mode!

 

Nogle hævder også at spillere med positiv wwosd er bedre til at spille poker end dem ved negativ wwosd. Det er korrekt at mange dygtige spillere har positiv wwosd, men heraf følger på ingen måde at dem med positiv wwosd er dygtige spillere (hint: maniac). Desuden viser undersøgelser at de mest vindende spillere typisk er TAGs.

 

Held & lykke ved bordene!