Vil man være en dygtig pokerspiller, må man nødvendigvis tænke over, hvad modstanderne sidder med. Det er basalt set det ranges går ud på. Når man i forbindelse med poker snakker om ranges, så er det indforstået, at der er tale om hand ranges, hvilket nok bedst oversættes til dansk med en ’række’ af hænder. Og hvorfor er det så liige, at ranges er så interessante at snakke om? Jo, det er de, fordi hvis du forstår konceptet og lærer at tænke i ranges, så vil du blive bedre til systematisk at overveje, hvilken række af hænder din modstander kan have – og vigtigst af alt at tage beslutninger ud fra det. Med et konstant fokus på, hvad din modstanders range er, vil man alt andet lige tage bedre beslutninger og dermed vinde flere penge i længden.
Guiden her vil beskrive range- og balanceringsteori samt nogle praktiske principper i form af kombinatorik, udregning af pot odds og equity. Hertil stilles nogle opgaver for, at læseren selv skal prøve at arbejde hermed. Guiden starter på lavt niveau for at få alle med men stiger undervejs i sværhedsgrad. Det skal dog siges, at den er rettet mod microstakesspillere, som allerede besidder en vis basal spilforståelse. Har man ikke beskæftiget sig med pokerteori før, så vil guiden måske føles som en stor mundfuld. Hvis det skulle være tilfældet, kan man med fordel dele guiden op, så man ikke læser det hele på én gang. Når man støder på ny viden, er det en god idé at have lidt tid til at gå og tænke over det - tænke over i hvilke situationer, det kan bruges. Det kan også være en idé, at sætte sig til at spille poker med det netop lærte i baghovedet for at prøve at anvende det i praksis. Eftersom guiden er en længere omgang, vil det dog være svært at reflektere over og anvende alt den nye viden, I forhåbentlig får, på én gang, og derfor kan man som sagt dele det op i bidder.
Hvad menes der med en ’række’ af hænder?
Hvis du har spillet live poker, så har du med garanti hørt folk udtale noget a la: ”Jeg sætter dig på AK, så jeg folder” eller ”Jeg tror, du har 67 i spar, så jeg kalder”. Disse personers udtalelser eksemplificerer ret godt, hvor fejlagtige opfattelser, man har, hvis man ikke tænker i ranges. Det er nemlig meget sjældent (tæt på aldrig), at man kan sætte sin modstander på én hånd, da der altid vil være flere hænder, som modstanderen spiller på den givne måde. Forestil dig eksempelvis, at vi raiser en hånd fra knappen, en modstander 3better fra BB og du vælger at kalde. Floppet slår J82. BB checker, du better, og BB check/raiser dig all-in: Hvad har han? Hvad er hans range? Her kan vi ikke meningsfuldt sætte ham på én hånd. Vi kan derimod opstille en række af hænder, som det giver mening for ham at have. Hans range kunne i dette tilfælde indeholde: Flushdraws (XX), T9, JJ, 88, 22 + en gang imellem QQ, KK, AA, AJ samt eventuelt hjernedøde bluffs som AK, KQ og lignende. Her har vi altså en række af hænder: en range. På baggrund af denne formodede range bliver det muligt for os at træffe det rigtige valg med den hånd, vi nu måtte sidde med. Det gør vi ved at udregne pot odds og holde det op mod den equity, vi har mod modstanderens formodede range. Det vil jeg senere vise eksempler på, hvordan gøres. For nu handler det om forståelsen af, at en range er en række af hænder, som en pokerspiller kan forventes at have, og at denne er baseret på de aktioner vedkommende gør sig. Det er klart, at ikke alle hænderne i rækken er lige sandsynlige for ham at have. Det kommer vi tilbage til.
Smal vs bred range
Man snakker ofte om brede og smalle ranges, hvilket i al sin enkelthed handler om, hvor mange eller få kombinationer af hænder, der er i modstanderens range. En range er bred eksempelvis, når en modstander openraiser fra knappen. Hvad har han? Det kan vi kun svært svare på, eftersom han ofte openraiser fra knappen, og hans range indeholder en laang række af hænder. Dermed bliver det også sværere for os at spille rigtigt mod denne range. I takt med at hånden udvikler sig, og vi ser flere aktioner fra villain (modstanderen), bliver det lettere og lettere for os at sætte ham på en hånd. Hans range snævres ind hver gang han udelukker en option frem for en anden. Continuationbetter villain fx eller gør han ikke? Uanset hvilken af mulighederne han vælger, gør det, at vi kan udelukke nogle hænder og have en klarere fornemmelse af, hvad han sidder med.
Et typisk eksempel på en smal range er, hvis din modstander er en tight fellow. Lad os sige, du åbner UTG og han 3better dig fra UTG+1. I denne situation 3better han udelukkende AA, KK, QQ og AK – og ikke andet. Se nu bare hvor let det bliver, at spille poker mod ham. Den rigtige beslutning vil nærmest altid være at folde med mindre, du har en ualmindeligt stærk hånd, eller hvis du har pot odds og eller implied odds til at kalde og ramme noget, der slår hans gode hænder. Den (for) simple pointe er altså smalle ranges er lette at spille imod, mens brede ranges er svære. Det er også derfor, det er så svært at spille mod meget aggressive, løse spillere. Det er ganske simpelt sværere at sætte dem på en hånd.
Balancering
Denne pointe er dog en pointe med modifikationer. Det er nemlig ikke ubetinget let at spille mod smalle ranges, så længe de er balanceret. Med balanceret menes, at der er en balance mellem gode hænder (valuehænder) og dårlige/bluffende hænder, som spiller på en given måde. Lad os igen tage det simple eksempel med den tighte fyr, som 3better UTG+1. Han skal blot tilføje nogle få kombinationer af bluffs i hans UTG+1 3betting range, og så er han ikke længere let at spille mod, fordi han både kan have gode og dårlige hænder. Hans tidligere nævnte value range består af AA, KK, QQ og AK, som udgør 2,6% af alle hænder. Nu kan han balancere sin UTG+1 3betting range ved at tilføje en mindre bluffing range. Denne kunne fx udgøres af A5s, K6s, K5s, K4s, 75s og 68s = 1,8%. Så simpelt er det. Nu er det ikke længere muligt for den tighte fyrs modspillere at ‘exploite’ ham. Selve procentsatserne skal I ikke lægge noget i for nu. Til gengæld vil jeg slutte balanceringsafsnittet af med en lettere paradoksal pointe, som går på, at det ikke altid er ønskværdigt at spille balanceret. Spiller du ubalanceret, kan dine modstandere exploite dig og vinde penge fra dig. Men der er slet ingen grund til at spille balanceret, hvis dine modstandere rent faktisk ikke exploiter dig. Forestil dig eksempelvis, at den tighte fyr spiller mod en løs, nysgerrig, dårlig spiller, som er lidt for glad for sin call-knap. Denne fyr tænker ikke over, hvad den tighte fyr 3better med. Han tænker derimod kun på den flush, han kan ramme på floppet, hvis han kalder. Hvis det er denne type spiller, som åbner UTG, så er det ganske rigtigt og mest profitabelt at have en ubalanceret 3betting range UTG+1. Den bør udelukkende bestå af valuehænder. Hvis UTG omvendt folder alt for meget til 3bets, fordi han hver gang sætter dig på en stærk hånd, så er den rigtige strategi at 3betbluffe en hel masse og flatcalle stærke hænder for at forsøge at tage hans penge postflop. Måden, du sammensætter dine ranges på, afhænger altså af, hvilken modstander du er oppe imod. Men hvis du spiller mod dygtige spillere, som tænker over, hvordan du spiller, så bør du stræbe efter en balanceret strategi.
3betting ranges er bare en form for ranges. Man opstiller ranges for alle tænkelige moves fx flop check/raising range, river check/calling range osv. For nu bliver vi dog ved 3betting på grund af den forholdsvist lave grad af kompleksitet. Hvis du bruger HEM eller Pokertracker, vil jeg opfordre dig til at kigge på den stat, som hedder ”3bet from position”. Se efter hvor frekvent du 3better, og hvilke hænder du 3better fra de forskellige positioner. 3better du balanceret? Er der en god sammenhæng mellem mængden af valuehænder og bluffs? (Det behøver der som nøvnt ikke være, hvis du spiller mod dårlige modstandere) Hvis ikke hvordan kan du så eventuelt sammensætte en fordelagtig range?
Selvom du ikke bruger trackerprogrammer, kan du med fordel stadig tænke over det. Jeg vil opfordre dig til at fatte papir og pen (eller evt word) og starte fra en ende af. Altså:
- God modstander åbner CO, du sidder BU. Hvad er din 3betting range, og hvad er din flatcalling range?
- CO åbner, du sidder SB. Hvad er din 3betting range og din flatcalling range?
- CO åbner, du sidder BB. Hvad er din 3betting range og din flatcalling range?
- BU åbner, du sidder SB. Hvad er din 3betting range og din flatcalling range?
- Osv
Hvorfor sine dine ranges sådan her ud? Hvordan klarer de sig equitywise mod modstanderens formodede range? Det virker måske som slavearbejde, men tiden er godt givet ud, når du næste gang sætter dig ved pokerbordet. Ikke nok med at du forhåbentlig tager bedre beslutninger, men du vil formentlig også føle et mentalt overskud, fordi situationerne opstår konstant, og du vil have langt lettere ved at træffe beslutningerne, fordi du har tænkt over dem på forhånd. Et godt tidspunkt at lave denne slags arbejde på er umiddelbart inden du starter dine pokersessions. På den måde virker det som opvarmning, og du tvinger dig selv til at tænke i ranges. Du bliver således bedre forberedt til at spille en god omgang poker. Det behøver ikke være mere end 5-10 minutter.
Kombinationer af hænder
Som tidligere nævnt er det ikke alle hænder, som er lige sandsynlige for dig eller din modstander at have. Det skyldes, at nogle hænder tildeles oftere end andre, men det kan også skyldes, at en given hånd i en range ikke altid spilles på den givne måde. Det første angår antallet af mulige kombinationer, hvorpå man kan få tildelt en pokerhånd. Der er eksempelvis 16 kombinationer af måder, hvorpå uparrede hænder (fx AK) kan tildeles, mens der kun er 6 kombinationer for par (fx JJ). Snakker vi suitede hænder, er der 4 kombinationer – én af hver kulør. Hvis du i et fiktivt eksempel satte din modstanders range på AK og JJ, så ville det altså være mest sandsynligt, at han havde AK med forholdet 16:6 eller 62,5% vs 37,5%. At tælle kombinationer er ren udenadslære, og det kan virke banalt, men det er ganske uundværligt for din forståelse af ranges. Tallene for preflop er altså 16 kombinationer for uparrede hænder, 6 for parrede og 4 for suitede hænder (hvoraf de sutiede dog også går under de uparrede 16). Tallene ændrer sig imidlertid postflop, hvis der lander kort, som er med i modstanderens range. Forestil eksempelvis floppet A J 6. Nu er der kun 12 kombinationer af AK, fordi der er et es mindre. For uparrede hænder gælder, at du kan gange antallet af ledige kort med hinanden. Preflop 4 esser x 4 konger = 16. Med et es på floppet, er der kun 3 ledige esser tilbage, er regnestykket altså 3 x 4 = 12. Forestil dig endvidere at du selv sidder med et es på hånden. Nu er der kun 2 esser tilbage for din modstander at have: 2 esser x 4 konger = 8 kombinationer af AK.
På selv samme flop er der nu kun 3 kombinationer tilbage af JJ: JJ, JJ, JJ, hvor der før var 6. Hvis du selv sidder med J, er der nu kun 1 kombination tilbage af JJ: JJ.
Forestil dig endelig at 56 suited er en del af din modstanders range. På samme flop er der kun 3 kombinationer tilbage af den. En for hver af de tre resterende kulører.
Opgave 1
Du har: AQ
Boardet hedder: AKJ 5 7.
På bordet ligger 50$ og villain better 50$ - dvs potten er 100$ og du skal kalde 50$. Dine pot odds siger altså, du skal have den bedste hånd (50/(100+50)) = 0,33 = 33% af gangene for at det er korrekt at kalde. Pot odds udregnes ved beløbet du skal kalde divideret med den sammenlagte pulje: dvs potten (50) + villains bet(50) + det du skal kalde (50).
Jeg har opstillet en range for villain, som hedder: AA, KK, JJ, AJ, QTs, AT, A9s og A8s. Hvor mange kombinationer af hænder har dig slået, og hvor kombinationer af hænder har du slået? Får du de rigtige pot odds til at kalde?
Klik her for at se svaret til opgave 1
Vægtede ranges
Verden er sjældent så firkantet, at vi med sikkerhed kan udtale os om, at modstanderen altid spiller på én måde med en hånd og på en anden måde med en anden. Det kan eksempelvis være, at din modstander 3better dig 75% af de gange, hvor han har AK, mens han bare kalder de sidste 25%. Hvis vi vurderer, at det er tilfældet, kan vi således vægte villains 3betting range ved at gange antallet af kombinationer med 0,75. 16 x 0,75 = 12 kombinationer. I vores opstillede range, kan vi således med fordel arbejde med 12 kombinationer i stedet for 16.
Opgave 2
Her er et eksempel på en hånd, jeg selv har spillet. Villain var aggressiv og generelt ret aktiv ved bordet.
Blinds: 1/2$ - 5 handed
HERO har KT
De tre første spillere folder
VILLAIN (SB) raiser til 6$
HERO (BB) kalder 6$
Flop: KJ5 (Potsize: 12$)
VILLAIN byder 9$
HERO kalder 9$
Turn: 2 (Potsize: 30$)
VILLAIN byder 23$
HERO kalder 23$
River: 3 (Potsize: 76$)
VILLAIN better 55$
Kalder du?
Opstil den range for villain, som du forventer han har. Tæl kombinationer, som du er henholdsvis foran og bagud til og hold det op mod de pot odds, du får.
Villain her var ikke set decideret bluffe endnu, men det virker sandsynligt, at han var typen, som kunne finde på at gøre det. I mit regnestykke har jeg derfor vægtet villains bluffing range bestående af missede draws med 60% eller 0,6. Du kan eventuelt gøre det samme.
Klik her for at se svaret til opgave 2
Opgave 3
I den tredje og sidste opgave her vil jeg tage et eksempel, hvor der ikke er et matematisk facit som i de to ovenforstående opgaver, fordi vi ikke er nået til showndown ved river, og dermed kompliceres regnestykket gevaldigt.
Til gengæld er det et spot, som kommer relativt ofte, og hvor jeg synes, man kan lave forholdsvist mange penge på small stakes.
Du har: A9 i et 6-handed NL100 spil.
Der foldes rundt til dig på knappen, og du åbner til 2,5$.
SB folder
BB kalder
Floppet slår: K 9 4 Pot: 5,5$
BB checker
Du cbetter 4$
BB check/raiser til 12$
BB er en tight-aggressiv fyr. Han virker halvdårlig. Han 3better 8% overall og flatcaller 11% i BB – men formentlig mere, når du har åbnet 2,5bb fra BU.
Hvad gør du?
Tænk endnu engang ranges. Imod hvilke og hvor mange hænder er du foran? Imod hvilke og hvor mange hænder er du bagud?
Klik her for at se svaret til opgave 3
Er du klar til at prøve at sætte dine modspillere på en range?
Klik her for at oprette dig på Bet365 Poker og få op til $1000 i Poker Bonus
Afslutning
Hvis du er ny til pokerteori, så vil den her omgang formentlig have været en stor mundfuld, men guiden skal i høj grad ses som en opfordring til først og fremmest at tænke over ranges, men derudover også at lave noget off table analyse, hvor der tælles kombinationer og udregnes pot odds. Jo mere, man har gjort det, jo bedre og hurtigere vil man åbentlyst nok være til at anvende det, når man rent faktisk sidder ved bordet.
Den er lang, men bestemt et must hvis man er "ny" til Poker. Så hvis man gerne vil blive bedre til Poker, så bør man afsætte den tid det tager at komme igennem den.