Endnu færre fisk i havet...
Efter vedtagelsen af lovforslaget i USA der handle om at begrænse spil på nettet ved at ulovlig gøre det for de amerikanske banker at flytte penge til online Betting, Casino eller Poker sider er antallet af spillere faldet drastisk på flere af de store kendte som knapt så kendte sider.
Den side som ellers var det største nemlig Party Poker ser ud til at have tabt ca. 80 % af sine spillere. Da de ikke længere har noget at prale med har de endda fjernet den tæller som viste hvor mange borde og spillere der var online lige nu og her. Den lå ellers meget ofte over 60.000 spillere.
Party Poker var en af de sider som valgte at følge trop med den amerikanske regering og dermed nægte amerikanske spillere, det kan man ikke sige om f.eks. PokerStars som til gengæld har oplevet et mindre boom som alle de andre sider som ikke følger den amerikanske regering.
Desværre ser det nu ud til at det bliver endnu sværere for de amerikanske spillere. Den ellers hidtil nemmeste vej uden om denne lov var nemlig at flytte penge til en Neteller konto som de fleste kender ganske godt og så videre herfra til de poker sider folk måtte ønske. Men Neteller har lige annonceret at de har til hensigt at følge den amerikanske regering og dermed begrænse tilgængeligheden for de amerikanske pokerhungrende spillere.
Neteller har ellers lige udvidet deres forretning med kontor både i Danmark og Sverige, med flere på vej rundt omkring i Europa.