EPT i København næsten udsolgt
Hovedturneringen i København der spilles fra 19. januar til og med d. 22. ser ud til at blive udsolgt denne gang. Der er i alt 288 pladser og lige nu er der solgt ca. 240 pladser af den nette sum 30.000 gode danske kroner. Det svarer til ca. 4.000 ?, som er en smule under det normale niveau på EPT turen. Men hvis Casino Copenhagen ønsker udsolgt er det måske et meget fornuftigt niveau. Hvis dette års hoved turnering i København bliver en total succes kan det da være at vi ser en lille stigning i buy-in til næste år.
Der skulle oprindelig have været plads til 300 deltagere, men en ændring i antal spillere pr. bord har ændret det samlede antal. Der vil nu blive spillet ved 9 mands borde og ikke som oprindeligt planlagt 10 mands borde. En ting man kan undre sig over er, at arrangørerne af turneringen relativt sent finder ud af dette. Havde de ikke plads til 1 enkelt bord mere, så var man da havnet lidt tættere det oprindelige antal deltagere og den annonceret samlet præmiepulje på ca. 9 millioner dkr. Man kan kun håbe at det ikke er det niveau de sætter for dagen i den daglige ledelse af turneringen. Under sidste års EPT gik der en del rygter om dårlige og pudsige beslutninger af turneringslederen.
Hvis vi skal drømme bare lidt så må vi se hvordan vores egne "Pokernettere" klare sig når en eller flere af jer kommer på finale bordet mod de 2 tidligere WSOP mestre Joe Hachem og Chris Moneymaker.