Hachem slipper for skat.

Det australske retssystem har nu afgjort at Joe Hachem, vinderen af WSOP Main Event 2005 og 7.5 millioner $ ikke skal betale skat af sin gevinst.

Det må siges at være rart at være australier. Joe Hachem har nemlig nu fået rettens ord for at han ikke skal betale skat af sin gevinst da han vandt årets WSOP Main event med en værdi på 7,5 mil $.

Årsagen bag beslutningen er en regel i det Australske skatte system, som siger at man ikke skal betale skat af evt. gevinster man får fra sin hobby. Det var måske derfor at Mr. Joe havde så travlt med at irettesætte sin kone da hun udtalte til de australske medier at hendes mand havde levet af at spille poker i årevis.

Joe Hachem's advokat mener bestemt ikke at man skal "straffes" for at være god til sin hobby.

En anden bagved liggende årsag ved at indkræve skat fra poker spillere er den problemstilling at hvis du skal betale skat af en evt. gevinst kan man naturligvis også trække et evt. tab og andre omkostninger som f.eks. rejseudgifter fra i skat. Dette argument har alligevel nok vejet tungest og her ville Joe's ellers skattepligtige millioner ikke række langt.

Nu er der så kommet en afklaring i Australien og i Sverige som tidligere skrevet. Vi kan kun vente på hvornår der kommer en redegørelse fra de danske mydigheder.