OnGame netværket stopper rake back!

Vi må beklageligvis meddele, at OnGame netværket med øjeblikkelig virkning lukker muligheden for, at nye rake back aftaler kan oprettes.

Kære PokerNettere,

Vi må beklageligvis meddele, at OnGame netværket med øjeblikkelig virkning lukker muligheden for, at nye rake back aftaler kan oprettes. Dette betyder, at vi er nødt til at fjerne vores ellers nye rake back deal hos Betsson, men de har lovet os, at de til gengæld vil skabe nogle andre attraktive promotions for brugerne. Gamle rake back kunder vil dog beholde deres rake back aftale.

Valget som OnGame har truffet er desværre ikke helt overraskende.

Såvel pokersider som affiliates har igennem lang tid ignoreret de advarsler der kommer fra pokersiderne om, at overholde rake back caps og lade være med at jagte spillere internt på netværket.

Endnu engang kan vi kun henstille til, at man som spiller gør det til en fast regel, kun at benytte sig af affiliates og poker rooms, som overholder de retningslinier netværkene udstikker. I sidste ende gør man sig selv en bjørnetjeneste, hvis man accepterer rake back og andre promotion tilbud, som bryder et netværks regler. Det er nemlig disse brud, der kan få flere til at vælge samme løsning som OnGame netop har gennemført.


Med venlig hilsen

PokerNet Teamet