Poker er ikke en sport
Det er ikke alle der er lige begejstret for at poker er gået hen og får mere og mere prime time TV på såvel de amerikanske som de danske kanaler. Forleden var der en amerikansk kvindelig journalist som udtalte "Poker er ikke en sport" og det kan vel diskuteres, men hun fortsatte "Poker er på lige linie med billard, bowling og dart mere hygge end sport og her bliver man nærmest bedre jo mere man drikker".
Så kan man mærke at det rykker lidt i en som pokerspiller, at man ligefrem skal sættes sådan i bås. Det kan da godt være at det ikke kræver at man kan løbe en maraton på 2 timer og 53 minutter. Men den mentale del som det kræver at gennemføre et maraton kan godt sammenlignes med den tålmodighed og mental udfordring det kan være.
Sidde i samme stol i 12 timer med 100% fokus på sit eget spil og om sine omgivelser under en stor turnering. Det kan godt være noget af en udfordring.
Men journalisten var ikke færdig. "Gå igennem et kasino en sen aften, her vil du ikke finde smukke og veltrænede mennesker, men blot blege, triste eksistenser som blot graver sig dybere og dybere ned i et hul"
Den konstatering er vel set i sin enkelthed rigtig nok. Der er mange som ikke kan styre sig. Men det er der jo også i alle andre dele af vores hverdag.
Hvis f.eks. Gustav Hansen som har vundet mere end 10 millioner kr. går en tur er han altid omgivet af smukke damer uden for pokerbordene. Han har været på et utal af forsider på forskellige typer af magasiner. Så er det da muligt at se sammenligningen med andre sportsstjerne.
Så skal poker omfattes som en sportsgren?