Poker for døve
Nu er der kommet endnu et godt tiltag i pokerverdenen. Den store popularitet er selvfølgelig ikke kun steget blandt dem som kan se og høre på normal vis. Udspillet kommer fra 6 Amerikanske poker fans som er høreskadet.
For et par dage siden blev den første turnering afholdt, hvor ca. 200 deltagere lagde hver 100$ i buy-in og fælles for dem alle var, at de var høre skadet. Turneringen blev afholdt på det kendte poker sted i Atlantic City, Casino Taj Mahal som ejes af milliardæren Donald Trump.
Det er planen at der skal være cirka 4 årlige turneringer under det samlede navn: National Deaf Poker Tour. Der vil også være en rangliste så den bedste spiller kan kalde sig Deaf Poker Champion når sæsonen er slut. Næste stop bliver Las Vegas.
Der er selvfølgelig brug for et par hjælpemidler til et sådan arrangement. Der er både tolke, tegnsprog, papir og blyant i brug for at undgå misforståelser.
Det er rart at se at den slags skavanker ikke skal hindre folk i at tage del i den samme glæde som os andre.