PokerNet Kontoret tæt på åbning


Kære PokerNettere,

Som mange allerede ved, er PokerNet gået ind i projektet om at skabe kontor i København, hvor spillere med interesse for poker sporten kan leje en plads på månedlig basis. Formålet med kontoret er, at få pokerspillerne lidt ud af hjemmet og over i nogle ordentlige rammer, hvor social og spilteoretisk udvikling står højst på dagsordenen.

Vi har nu oprettet første del af undersiden omkring PokerNet Kontoret:
<a href="http://www.pokernet.dk/kontoret/default.asp">http://www.pokernet.dk/kontoret</a>

Her kan man læse mere om filosofien bag PokerNet Kontoret og se nogle billeder af lokalerne, som ændrer sig meget i takt med at vi foretager forbedringer.

<b>PokerNet Kontoret i radioen på lørdag</b>

På lørdag er pokerspillet hovedtemaet i programmet "Dokumentarzonen" på P1. Programmet vil bestå af en række historier og fortællinger omkring poker op igennem tiderne. Fra dengang spillet foregik i baglokaler på Vesterbro til i dag, hvor poker er en storindustri og unge professionelle net-spiller skyder op til højre og venstre.

Programmet går i luften kl. 14.30.


Med venlig hilsen

PokerNet Teamet