PokerShare anklager UltimateBet
Pokerrummet PokerShare der blev lanceret i sidste halvdel af 2005. Der var lagt op til noget stort, også her på PokerNet var vi klar. Store reklame kampagner og et særdeles lovende koncept. Desværre blev det hele hurtigt skudt i sænk. PokerShare lukkede allerede igen i November 2005.
Her er en del af forklaringen om hvordan og hvorfor det gik så galt som det gjorde.
Ideen bag PokerShare var at spillerede ikke kun kunne tjene penge ved at spille mod hinanden, men man fik også del i virksomhedens overskud. Dermed navnet PokerShare. Det ejes delvist af spillerne. Det ligner en favorabel situation for alle.
Problemet opstod da alle de eksisterende spillere fra Netværket Excapsa, hvor den største udbyder er UltimateBet, syntes at det var en fin ide og flyttede dermed fra Ultimate til PokerShare med de samme spilmuligheder. Da flere spillere end godt var efter Ultimates overbevisning flyttede sørgede Ultimate først for at amerikanske spillere ikke måtte spille på PokerShare og da det ikke afhjalp ”problemet”, fik de fjernet alt support til PokerShare. Det afgjorde til sidst at PokerShare ingen chance havde for at supportere deres egne spillere eller drive forretningen videre på nogen måde.
Nu har PokerShare så lagt sag an mod Ultimate og Excapsa netværket. Timingen kunne ikke være meget bedre fra PokerShares side. Excapsa går nemlig med planer om at udbyde deres aktier på børsen i London, den samlede estimerede værdi var ca. 200 millioner pund. PokerShare sagsøger netværket for 100 millioner og bare rygterne om en sådan sag vil nok ligge en dæmper på deres planlagte salg og forventede kurs.
Retten skal afgøre om måden og rækkefølgen tingene blev håndteret på var korrekt. Hvis PokerShare vinder sagen vil de gerne tilbage på det online poker marked, men vil spillerne være klar til at støtte dem endnu engang?