Ming Vasen
Ming vasen.
Et minde om Holger, min gamle ven, som lærte mig så meget poker, at jeg kunne klare mig uden egentlig at snyde.
Holger og jeg blev hurtigt gode venner, selvom han var betydeligt ældre end jeg. Han var spillemand af Guds nåde. Han spillede på trav, galop, cykelløb, roulette, sekseren, casino,poker, mausel,baccarat (you name it). Desuden drak han, og han røg og han brugte snus. Han var osse glad for piger, men ellers havde han ikke mange laster. Man kaldte ham Snus Holger, men jeg kaldte ham Minnas Holger. Jeg tror, han var fra 1914. Jeg er fra 33.
Når spillet ud på formiddagen var færdigt på ”Loftet” i Gothersgade gik vi gerne i dampbad på den kommunale badeanstalt i Borgergade. Jeg kendte ikke nogen, der havde brusebad hjemme. Det var vist kun noget, man havde på Amalienborg.
Vi lå gerne der på vores hylder og gennemgik nattens spil.
Det var meget lærerigt for mig. Holger var en meget tight spiller og en god mentor. Han var supertight, men når han tiltede, kunne han sætte en formue over styr på et øjeblik.
Nå, nu tabte jeg tråden. Jeg skruer tilbage til en søndag på traverbanen. Holger havde haft mange penge med. Over 500 kr. Han tabte det halve på en V5-bon. Så tiltede han og sprøjtede resten ud på en skævbenet krikke i 6. løb.
Jeg tror ikke engang ejeren kan huske, hvad den hed.
Så var han flad som et garderobemærke, og jeg havde ikke lyst til at låne ham penge til det formål.
”Så må jeg på Skaffervej”, sagde Holger. ”Jeg kan låne startkapital til 10%”.
Nu vidste jeg godt, at det ikke var 10% pro anno.
Jeg sagde: Er du da helt amok, mand? Du spiller på heste med 36% disfavør, og nu vil du låne penge til 10% om måneden. Kan du se at få samlet et pokersjak inden sidste løb. Så ringer jeg til Minna og siger, vi kommer.
Jeg ringede til Minna. Det var Eva 5053. Jeg satte min lid til, at hun var i godt humør:
”Minna Hansen, Goddag”
”Goddag, Minna, det er Leon. Hvordan har du det?”
”Fint, tak. Hvorfor er du så interesseret i det?”
”Vi er ved at samle et pokersjak til dig”.
”Jeg skal Fanden stejle mig ikke ha´ de bumser på besøg. De smider skodder overalt, og de kan ikke ramme WC´et”
”Jamen hør lige her, skat. Det er fine folk med slips på. Der er en revisor imellem, og vist osse en præst; og den er til otte kroner i timen pr. næse”
”Hvornår kommer i?”
”Efter sidste løb, så hurtigt limousinerne kan køre.”
”Ta´r i selv brød med”?
”Jaja og kaffebønner”.
Det blev sidste løb, og Stamskrædderen havde vundet en tusse. Alle vidste, at han var byens varmeste hvede og dårligt kunne holde på kortene, så vi blev hurtigt 9 mand. Skrædderen var 76 år og stammede frygteligt. Han var ”Tissemand” på Maxim Bar og solgte kondomer, barbersprit og måske noget mere.
Nå, vi spadserede til S-toget og kørte til Hovedbanen, hvor vi provianterede. 5 minutter senere var vi i Absalonsgade 44 på 2. sal.
Vi spillede Kapow, 5 kort støt (stud) 6kort støt med 2 hulkort og vendejoker, og 7-kort støt med 3 hulkort og vendejoker.
Der var kun én blinder. Blinden var 10 kr. i Kapow og 5 kr. i de øvrige discipliner. Egentlig et kæmpebeløb. I dag hvor pengene er langt mindre værd, er blinds 1 og 2 kr. i cash game. Dertil kommer, at det var real cashgame. Ikke table stake. Når folk havde 4 esser, kunne de lie plusli´ finde pen
Haha, altid en fornøjelse at læse dine historier - godt at se, at du er tilbage i god form :)
"Han spillede på trav, galop, cykelløb, roulette, sekseren, casino,poker, mausel,baccarat (you name it). Desuden drak han, og han røg og han brugte snus. Han var osse glad for piger, men ellers havde han ikke mange laster. "
LOL Du er sgu den bedste Leon :-)
Puha, sidder næsten med tårer i øjnene .
Her sidder vi foran vores skide 19" og oplever ikke en skid, og så fortæller du sådan en fed historie.
Forståe sku godt du har været savnet ;)
Verdensklasse :) Rart at høre at du er på benene igen.
Hvordan spiller 9 mand forresten spille 5 card draw?
sunek
Som altid en fornøjelse at læse dine indlæg. Godt at have dig tilbage Leon!
Hej Leon og velkommen tilbage.
Når jeg sidder her på jobbet midt om natten og læser dine beretninger føler jeg næsten at jeg kender dig.Du fortæller så medrivende at man næsten ikke tillader sig at blinke med øjene.
Jeg ville ønske at du en dag kunne få tid til at skrive en bog om "the good old days" en bestseller uden tvivl....
Hvad H.C. Andersen eventyr er for børn, er dine historier for os kortgambler. Man bliver jo helt tryllebundet!
Der er sgu ikke noget så herligt, som dine gamle røverhistorier Leon :)
/Dafne
@Mikkmakk
Ja det er sku en tam omgang at sidde og multitable Party Poker, i forhold til den slags historier.