....men tv2 havde klistret den her på forsiden, rent Dan Turell. ;)
blog.tv2.dk/stripjunkee/entry141885.html?forside
Normalt læser jeg ikke blogs....
hehe
feeed
Noget siger mig, du også vil kunne lide den her:
blog.tv2.dk/pokerbedstefar/
;)
haha, super læsning. tak for link OP.
og fedt at little me har fået gang i bloggen. insta-foretrukne
Tak for det.Nu kom der 400 læsere til min blog.
m.v.h. Pokerbedstefar.
Nogen der kan opsumerer bloggen?
Den er slettet som JUNK nu. :(
Iøvrigt superfed blog besse' :D
Elsker at læse dine historier fra gamle tider! Det er det bedste :)
Du burde få filmatiseret nogle af dine historier :D
@littleme
Jeg læser altid dine historier med stor entusiasme og sender dem tit til ikke pokerspillende venner som også finder dem sjove og spændende. Keep it up !
Hmm i har ret, det oprindelige link virker ikke mere.
Google Desktop har cachet det på min lokale maskine, så jeg poster historien her:
Torsdag, 6. september 2007 kl. 09:47 / doping, dumhed, mennesker, sjov
Kunsten At Få Tæsk/Et Møde Med En Blondine
0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
I flere tilfælde har jeg haft den fornøjelse at få tæsk.
Faktisk har jeg aldrig fået rigtig tæsk, jeg er bare blevet slået ned, men hvis du læser Ekstra Bladet så ved du hvad jeg mener..
Hvis man skal have succes i dén branche, så er det en udmærket idé at lære et par tricks, og de kommer her.
Inden man kaster sig ud i at blive slået ned, så er man nødt til at sløve sin krop.
Hvis ikke din reaktion er forsinket, kan det ødelægge chancen for at blive slået ned, bevæger du dig for hurtigt kan du risikere at gå glip af det slag der ville have sendt dig til tælling, jeg har endda hørt om folk der var så friske at de vendte hele situationen på hovedet, og slog modstanderen ned.
Det er jo ikke meningen.
Personligt foretrækker jeg at sløve mig ved brug af alkohol, som bonus bliver jeg meget dummere at høre på end normalt, og det er altid en fordel.
Hvis du ikke bryder dig om alkohol, så findes der andre substanser, prøv dig frem.
Når du har udsøgt dig det menneske du ønsker skal slå dig ned, så må du koncentrere dig om at sige de rigtige ting, dvs. de forkerte ting, hvis du forstår hvad jeg mener
Er du venlig og/eller imødekommende kan det spolere aftenen totalt, ingen gider slå en rar mand ned, medmindre der er tale om folk der udøver tilfældig vold, den slags typer skal du holde dig fra, de nøjes som regel ikke med at slå dig ned, de skal osse vise sig frem med skaller, spark og avancerede slagkombinationer - undgå dem.
Som udgangspunkt kan du f.eks komplimentere dit "offers" tatoveringer, frisure, overarme eller generelle udseende, men pas på med at være alt for ironisk, visse typer smiler og takker uden at fatte en dyt, og det holder bare ikke.
I den form for tilfælde er det en fin idé at sige noget direkte grimt, ellers risikerer du bare at få en ny ven, og den slags skal du holde dig fri af.
Og mens vi nu taler om venner..
Forleden var jeg gæst på et meget fint sted i midtbyen, eller rettere sagt på Frederiksbjerg.
Jeg har lige været på mit foretrukne ølhus for at betale min bon, som desværre viste sig at slå min husleje med et par hundrede kroner.
Faktisk en rekordregning, og bartenderen gav da osse udtryk for en slags påtaget medlidenhed.
Men hey, der er stadig penge til bøger, tobak og mere øl.
Jeg fik købt et par historier der fylder nogle huller ud i reolen, så kan jeg andet end smile - nej vel.
Okay, regninger fixet, glad og fro og knap så rig, der skal skiftes kulisser, så det gør jeg.
Allé Cafeén hedder stedet - opfindsomt nok, tænker jeg, det ligger jo på Frederiks Allé.
Indenfor stinker der af tobak, møblementet er noget billigt bras, til gengæld er det grimt.
Jeg render ind på ølhuset med en cigaret i munden, sætter mig ved et bord og venter.
Den ikke særligt tiltrækkende trunte kommer frem fra sit skjul bag slidte, fulde folk og spørger om jeg kunne tænke mig noget at drikke, og i samme sætning får hun den lyse idé at spørge om jeg vil låne et askebæger - classy joint.
Jeg får min øl og mit askebæger, det skal nok gå altsammen.
Bare nogle minutter senere må jeg tisse, og lige da jeg passerer et bord, rykker nogen mig i ærmet.
"Hey, det er da dig, er det ikke??" siger en afbleget trunte, pissestiv ser hun ud.
Øh.. jo, det skulle jeg mene, siger jeg og smiler så falsk som jeg nu kan.
"Kan du ikke huske mig, Kristina med Kåååå!" råber hun.
Jeg siger at jeg kender en Kristina med K, men hun er en nuser lille brunette.. dig husker/kender jeg ikke rigtig, beklager.
"Jamen det vaaar da diiig, du var der da! Kan du ikke huske at mig og dig og min kæreste snakkede sammen i Viby?"
Det begynder langsomt at