Sommerferie

Thyssen skriver om bumhunting, og spil 4-5bet bluffs.

Jeg fik at vide fra PokerNets førerbunker at emnet for min artikel var helt frit. Jeg har derfor valgt at skrive om min sommerferie. Jeg skal dog spare jer en detaljeret beskrivelse af 10 dages camping i Kerteminde med 857 interessant billeder og i stedet skriver om et par pokeremner som jeg har kigget på denne sommer.

 

Det første emne er bumhunting (se f.eks. denne tråd)

 

Det siger sig selv at vindende pokerspillere selvfølgelig er nødt til at foretage table selection. Basalt set går table selection ud på at finde den kombination af borde der giver dig størst indtjening per/time eller per 100 hænder. Jeg vil primært koncentrere mig om shorthanded games, da det er mit normale jagtområde.

 

Bumhunters tror i stedet fejlagtigt at man skal optimere sin winrate per enkelt hånd set i vakuum. De nægter ganske enkelt at spille en eneste hånd hvis ikke de er massivt +EV i den ene givne hånd. Dette er nemlig ikke nødvendigvis den strategi som giver den største winrate på længere sigt.

Årsagen er ganske simpel:

l  fisk ønsker at deltage i et allerede kørende spil

Det er derfor vigtigt at der kører spil som fiskene kan deltage i. Bumhunteren forhindrer dette ved at sidde ude, både på borde uden fisk men også på borde med fisk, men hvor fisken sidder ud (enten ved pause eller busto hvor der ofte går en pause medens fisken sunder sig og/eller reloader sin konto). Sidstnævnte adfærd skaber et fjentlig miljø hvor det er indlysende for fisken at han er ”target” samt yderligere det problem at spillet kan gå i stå hvis 2-3 spillere sidder ud og vi er tilbage ved udgangspunktet: fisken ønsker at deltage i et allerede kørende spil.

 

Så længe populationen af bumhunters er lav så sker der ingen stor skade; det gør ikke så meget at en enkelt bumhunter sidder ude medens fisken skider så længe de øvrige fire spillere holder spillet i gang. Uheldigvis ser tendensen ud til være at populationen af bumhunters stiger, så man ofte ser borde som dette:

 

Det er to hænder siden HOOOODINI stackede fisken og vandt en $3106 pot. En ekstra hånd blev der spillet inden spillet gik i stå efter fisken forlod bordet.

 

Selvom populationen måtte være lav og der ingen stor skade sket, så føler de øvrige regulars sig ofte røvrendt af de spillere som lukrerer på deres arbejde med at starte spil eller holde spil i gang medens der ventes på fisken. Dermed begynder spillere som i bund og grund ikke er bumhunters at opføre sig på samme måde. Resultatet er det som ses på screenshottet!

 

Mit indtryk fra PartyPoker er at der ikke kører borde over 10/20 med mindre der er fisk tilstede. Jeg antager at det er nogenlunde samme tendens på øvrige sites. Nu kan det så være at du spørger dig selv hvilken effekt det har på  dit foretrukne small stakes spil. Svaret er at det vil påvirke dig også. Spørgsmålet er bare hvornår!

 

Når der nu ikke kører nogen NL2000 spil, så rykker NL2000 regulars ned på NL1000 eller måske endda NL600. Det vil så tvinge nogle NL1000 og NL600 regulars ned på NL400 etc etc. Generelt vil det betyde at niveau'et højnes på alle levels og det vil påvirke din indtjening.

 

Min bøn til dig er:

l  sørg for at holde spil i gang

l  lad vær med at sidde ud når fisken sidder ude

l  hjælp til med at starte nye spil (det er faktisk en god måde at lave table selection på, da den anden eller tredje spiller ved bordet meget ofte er en fisk)

 

Det andet og sidste emne jeg vil behandle er matematikken bag 4-bet og 5-bet (semi)bluffs. Jeg blev spurgt om dette af to forskellige spillere i sommerferien.

 

Det handler om at finde den nødvendige fold-procent for at et 4-bet eller 5-bet er profitabelt. Formlen for fold-procenter er generelt:

fold% = risk / ( risk + gain)

hvor risk er det som du taber når det går skidt og gain er det som du vinder når det går godt.

 

Lad os kigge på 4-bets først:

Du har åbnet til 3xBB og big blind har 3-bettet dig til 10xBB og du overvejer nu at 4-bette bluffe din hånd. Dvs. du 4-better og folder til et 5-bet. Typiske 4-bet sizes er 20-25xBB, lad os sige 25xBB, dvs.

risk = 22BB (vi 4-better til 25BB, men har allerede 3BB i potten)

gain = 3BB + 10BB + 0.5BB (vores eget åbningsraise + 3bettet + dead small blind)

og heraf følger nemt:

fold% = 22BB / ( 22BB + 13.5BB) = 62%

 

En spiller som stacker af med JJ+,AK (svarende til et range på 3%) og som aldrig 5-bet (semi)bluffer dig skal således have et 3bet range fra BB i det specifikke scenarie på mere end 3% / (100% - 62%) = 8%. Hvis han stacker af med TT+,AQ+ (4.7%) og aldrig 5-bet (semibluffer) dig, så skal vedkommende have et 3-bet range på mere end 12%. Bemærk at det således skal være ekstremt aggressive spillere før det kan betale sig at 4-bet bluffe (hvilket forhåbentlig var indlysende fra starten af).

 

Du kan give dig lidt bedre odds ved at 4-bette lavere til f.eks. 20xBB:

risk = 17BB

gain = 13.5BB som før

fold% = 17BB / ( 17BB+13.5BB)  = 55%

 

Med programmer som HEM er det muligt at undersøge modstandernes 3-bet tendenser i detajler (3bet% for alle positioner, 3bet% mod steal, etc etc.). Dette giver dig værktøjer til at se om det er profitabelt at 4-bette eller ej. Læg formlerne i et regneark og eksperimentér med forskellige raise sizes for at se effekten på den påkrævede fold-procent.

 

Lad os gå videre til 5-bets

Lad os sige villain har åbnet til 3xBB og vi 3-better til 10xBB fra big blind. Banditten 4-better nu til 22xBB og vi overvejer nu at 5-bette light. Gain er nem at udregne: gain = 22BB + 10BB + 0.5BB = 32.5BB

 

risk er derimod lidt sværere at beregne, da vores 5-bet normalt er allin eller i hvert fald committende så længe stacks er omkring 100bb. Vores risk er derfor vores gennemsnitlige tab minus vores gennemsnitlige gevinst eller:

 

risk = lose% * raisesize - win% * pot

 

I praksis har vi typisk 30-35%, så lad os for nemheds skyld sige 30%. I dette tilfælde vinder vi 100BB (modstanderens stack) + 10.5BB (vores 3-bet + dead small blind) = 110.5BB når vi vinder og taber 90BB (vores 5-bet var yderligere 90BB oveni vores 3-bet på 10BB).

 

Deraf følger:

risk = 70% * 90  - 30% * 110.B = ~30BB

 

Vi taber altså i snit 30BB når vi bliver kaldt og vinder 32.5BB når modstanderen folder, så:

fold% = 32.5BB / (32.5BB +30BB) = 52%

 

Dermed skal villain altså 4-bet bluffe os mere end 50%. Det er lidt sværere at udlede dette fra stats da mange villains nogle gange kalder med premium hands og nogle gange 4-better dem. I et yderpunkt har du en villain som altid flatter 3bets med JJ+,AK og kun 4-better air. En sådan spiller kan du profitabelt 5-bette uanset at hans størrelsen af hans 4-bet range da hans foldprocent jo er 100. I det andet yderpunkt har vi en spiller som kun 4-better hænder som han stacker af med. En sådan spiller skal vi selvfølgelig aldrig 5-bette med mindre vi har god equity mod hans stack-off range. I praksis er de fleste spillere en blanding og det bliver så et spørgsmål om at korrelere adskillige stats samt have indblik i den øjeblikkelige dynamik (er han ved at være træt af vores 3bets; har han lige tabt en stor pot; hvordan er vores image; etc etc.)

 

Fortsat god sommer!